Skilsmisse er en stor omvæltning for alle. Derfor er det både naturligt og forståeligt, hvis man bliver overvældet af stærke følelser – irritation, vrede, skyld, sorg og nedtrykthed – i forbindelse med en skilsmisse, især lige efter bruddet. Det kan være svært at bearbejde følelserne og regulere dem i bestemte situationer, men det er godt at have fokus på, så man opbygger det bedst mulige samarbejde med sin ekspartner, så man er sammen om at skabe gode rammer for både børn og voksne. Det er helt centralt med god omsorg for en selv i denne omvæltende livsfase, påpeger psykolog Jan Kaa Kristensen, forfatter til bogen Bliv skilt – uden at gå i stykker. Uden selvomsorg kan man mangle det nødvendige overskud til at samarbejde med sin ekspartner og være en nærværende forælder for sine børn. Han anbefaler, at man gør egenomsorg til en del af hverdagens rutiner og finder måder at skabe rum og ro til at bearbejde skilsmissen.

Krisereaktion og dens faser

Årsagerne til skilsmisse kan være mange. Måske er man vokset fra hinanden, eller måske har en af parterne mødt en anden. Nogle er enige om bruddet, mens andre er helt uenige om, hvorvidt skilsmisse er den bedste vej at gå. Uanset årsagen er det en stor omvæltning, og for mange udløser skilsmissen en krisereaktion. I bogen Skilsmissens ABC præsenterer skribent Annika Lillelund Fauli og psykolog Lene Stephensen skilsmissekrisens tegn og dens typiske faser. Hvis ens adfærd ændrer sig meget, og man for eksempel føler sig indesluttet, anspændt og nedtrykt, kan det være udtryk for, at man befinder sig i en krisetilstand.

Der er fire faser, som man typisk vil gennemgå, fra det tidspunkt beslutningen om skilsmissen er taget: en chokfase, en reaktionsfase, en reparations- og bearbejdelsesfase og en ny-orienteringsfase. I chokfasen er benægtelse af situationen normalt, og man kan reagere med apati, overaktivitet og panik. Det kan være en god idé at vente lidt med at meddele eventuelle børn om beslutningen til et senere tidspunkt. I reaktionsfasen er fornægtelsen ovre, og her kan man opleve både psykiske og psykosomatiske reaktioner, såsom angst, søvnforstyrrelser, skyldfølelse og hypokondri. Her kan man have god gavn af at søge hjælp hos en professionel eller i sit netværk. I reparations- og bearbejdelsesfasen begynder accept ofte at indtræde, og man kan opleve fornyet styrke og tilbagekomst af livsglæde. I ny-orienteringsfasen får man ofte overskud til at fokusere mere på fremtiden, være initiativrig og mere opsøgende.

”Selv om det at blive skilt er blevet normalt, opleves det ikke som normalt for de voksne og børn, der gennemgår en skilsmisse.”

Bliv skilt – uden at gå i stykker, Jan Kaa Kristensen

Ifølge Jan Kaa Kristensen kan man tale om to spor i krisearbejdet: et bagudrettet spor med sorgbearbejdelse og et fremadrettet spor, hvor man skal skabe et nyt liv og måske finde sig til rette i en ny forældrerolle. Han understreger, at begge spor er vigtige; man skal hverken fornægte og undertrykke det bagudrettede eller dvæle så meget ved det, at man ikke har plads til det fremadrettede.

Det gode samarbejde

Et godt samarbejde mellem skilte forældre er helt essentielt. Jan Kaa Kristensen skriver, at man skal bestræbe sig på at tilsidesætte de svære følelser, som bruddet kan have fremkaldt, når man skal samarbejde om sine fælles børn, da et godt samarbejdsklima er vigtigt for børnenes trivsel. I denne forbindelse skal man også forsøge at respektere og acceptere hinandens forskelligheder. Forskellighed er ikke et problem for børnene, så længe forældrene rummer det.

”Det er belastende for børnene, hvis samarbejdsklimaet er betændt, og man ikke kan udveksle vigtig information om børnene.”

Bliv skilt – uden at gå i stykker, Jan Kaa Kristensen

Det er godt at lande i et samarbejde, der er realistisk for begge parter. Man kan have forskellige ønsker til karakteren af relationen efter bruddet, og nogle har brug for mere distance and andre i en periode. Det er ikke nødvendigt, at man er venner, så længe man har et respektfuldt samarbejde. Man skal være opmærksom på at tale ordentligt om hinanden og fremhæve hinandens styrker. En god dialog skaber grobund for at påvirke hinanden i en positiv retning.