Erhvervspsykologi

ERHVERVSPSYKOLOGI er et tidsskrift om den psykologiske dimension i arbejdslivet, hvis formål er at inspirere og opfordre til en velfunderet og mangfoldig dialog om psykologisk tænkning og metode.

ERHVERVSPSYKOLOGI er skrevet til og af erhvervspsykologer, konsulenter, ledere og HR-medarbejdere og udkommer fire gange årligt.

Læs mere

Aktuelle temaer

Erhvervspsykologi nr. 4, 2025

Tema: Nye perspektiver på ledelse

Ledelse er i dag et felt i konstant bevægelse. Det er ikke længere nok at være chef med autoritet eller administrator med styringsværktøjer. Dagens ledere må kunne arbejde med følelser som data, implementere reformer i komplekse organisationer, fordele ansvar uden titler, styrke aktørskab – og bygge bro på tværs af faglige og organisatoriske grænser. Dette nummer af Erhvervspsykologi samler fem bidrag, der på hver deres måde belyser nye perspektiver på ledelse. Temaredaktør: Rasmus Lund-Nielsen

Erhvervspsykologi nr. 1, 2026

Store forandringer gennem små interventioner

Dette nummer af tidsskriftet egentlig et åbent nummer uden tema, men har alligevel et slags latent tema om, hvordan store forandringer bliver til gennem ganske små og fintfølende sansninger og interventioner. For selv om det ofte er troen på direktionsgangen, sker forandringer i virksomheders og organisationers praksis og præstationer ikke som lineær konsekvens af, hvad lederne beslutter. Alle de medarbejdere, der skal skabe resultaterne, har allerede en forståelse af mening og metoder, der er indlejret i mere eller mindre bevidste vaner. Og de lader sig ikke sådan lige ændre – dels fordi, de er blevet delvist transparente for os selv, dels fordi de hviler på en fornuft og erfaring for, hvad der virker og er godt. I dette nummer er der god støtte at hente til metoder, der på forskellige måder gennem dynamisk arbejde med vaner, filosofisk inspireret supervision, compassion, adressering af falsk harmoni og brug af flere typer ledelsestænkning kan bringe os tættere på den forandring, vi ønsker os at se i verden – og i arbejdslivet. Temaredaktør: Flemming Andersen

Studierabat

Studerende får 50% rabat på abonnementet.