Af Sarah Ambs-Thomsen

Grænseoverskridelser i organisationer

Forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane

  • Bog
    -
    +
    299,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    209,00 kr.
I alt
299,00 kr.
239,20 kr. ekskl. moms
Mobning, seksuel chikane og andre former for krænkelser finder sted selv på de mest velfungerende arbejdspladser. Hvordan forebygges og håndteres grænseoverskridelser i organisationer – resolut, ansvarligt og medmenneskeligt?

Jo mere man føler, man inkluderes og hører til, jo mere trivsel og effektivitet skabes der. Organisationen har et fælles ansvar for at skabe en tryg og inkluderende arbejdspladskultur, der giver krænkende handlinger og grænseoverskridende adfærd svære levevilkår.

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre former for krænkelser. Krænkelser har ikke kun vidtrækkende konsekvenser for det enkelte menneske i form af stress, depression, angst og PTSD, men rammer også arbejdsfællesskabet som helhed. Talentmassen, diversiteten, innovationsevnen og effektiviteten forsvinder. Det kan helt bogstaveligt aflæses på bundlinjen, hvis en organisations arbejdspladskultur er destruktiv.

Det er altid en vanskelig situation, når krænkende handlinger forekommer. Mange organisationer forholder sig tøvende og famlende, når der i virkeligheden er brug for det stik modsatte: hurtig, proaktiv, præventiv, medmenneskelig og ansvarlig handling. Organisationen skal resolut og konsekvent tage hånd om den destruktive situation, så alle bliver hjulpet godt videre. Samtidig er det vigtigt at have et skarpt øje på den forebyggende indsats.

GRÆNSEOVERSKRIDELSER I ORGANISATIONER viser vej gennem et vanskeligt terræn, hvor der er stor risiko for at fare vild eller vælge omveje med store omkostninger for alle involverede parter.

Bogen bygger på den nyeste viden og lovgivning om krænkende handlinger, suppleret med psykologisk indsigt, håndfaste anbefalinger og praktiske råd.

 

Fakta

Udgivelsesår
2023
ISBN (Bog)
978-87-7158-985-6
ISBN (E-bog)
978-87-7158-986-3 (ePub)
Antal sider
212

Om forfatteren

Sarah Ambs-Thomsen

Sarah Ambs-Thomsen er erhvervspsykolog (cand.psych. aut.), foredragsholder og executive coach med speciale i ledelse og psykosocialt arbejdsmiljø.

Anmeldelser

Det er primært tænkt som en håndbog for ledere, organisationer og fagprofessionelle – men giver også interessant indsigt for andre typer læsere. Et overordnet formål med bogen er at opfordre til handling og give konkrete redskaber.

Berlingske Business

GRÆNSEOVERSKRIDELSER I ORGANISATIONER hjælper ledere, tillidsvalgte, konsulent­er, erhvervspsykologer og HR-professionelle med at navigere i det vanskelige terræn, som krænkende handlinger består af. Ved at kortlægge den krænkende handlings anatomi forklarer og guider bogen i, hvordan disse kan forebygges og håndteres.

HR-Chefen

Vi betragter denne bog som en vigtig grundsten i vores arbejde med at skabe et trygt miljø og ser det som en stor bonus for organisationen, at vi nu har fået et lettilgængeligt og grundigt rammeværk til at forebygge og håndtere grænseoverskridelser. Et ellers komplekst felt gøres håndgribeligt med et konkret og praktisk anvendeligt fokus. Det giver en tryghed, når man som organisation vil arbejde i fælles front for denne agenda.

Nikolaj Davidsen og Åsa Mossberg, forstandere på European Film College

I GRÆNSEOVERSKRIDELSER I ORGANISATIONER skitserer Sarah Ambs-Thomsen grundigt og reflekteret en række praktiske værktøjer, som netop kan hjælpe med at skabe den inklusion, der gør det trygt for andre at tage på arbejde. Bogen er således både spændende læsning og praktisk anvendelig for både ledere, ansatte og alle, der ønsker at bidrage til rummelige fællesskaber i arbejdslivet.

Morten Hübbe, tidl. adm. direktør i Tryg

Relaterede varer