Testen måler den episodiske hukommelse og er ideel i udredningen af demens og andre sygdomstilstande, der kan påvirke hukommelsen.
Kategoristyret billedgenkaldelse er nem og hurtig at administrere og score og har en bred appel, da den indeholder billeder fremfor ord og dermed også kan bruges til personer med læsevanskeligheder eller mangelfulde danskkundskaber. Testen er baseret på princippet om kategoristyring og kodningsspecificitet, der går ud på at styre indlæring og genkaldelse ved hjælp af begrebsmæssig forarbejdning og cueing. Den begrebsmæssige forarbejdning anvendes til at styre indlærings- og genkaldelsesfasen og sikrer, at alle testpersoner foretager en relativt ensartet forarbejdning af det præsenterede materiale.
Testen består af tre delprøver:
- Umiddelbar genkaldelse, der administreres straks efter indlæringen af billedmaterialet.
- Forsinket genkaldelse, der administreres 20-40 minutter senere.
- Genkendelse med forced choice, der administreres straks efter forsinket genkaldelse.
De to første delprøver belyser evnen til aktiv mobilisering af det indlærte, mens den tredje delprøve belyser evnen til passivt at genkende tidligere præsenterede billeder blandt distraktorer, hvilket er væsentligt lettere end aktiv mobilisering.
Testen er afprøvet på 131 danskere uden kognitiv svækkelse i alderen 60-96 år, 77 patienter med Alzheimers sygdom i let grad og 90 patienter med Lewy body demens. Afprøvningen på danskere uden kognitiv svækkelse er foretaget i samarbejde med neuropsykologer ved demensudredningsenheder i det meste af landet.
Reliabiliteten af Kategoristyret billedgenkaldelse er dokumenteret i form af Cronbachs alpha og gennemsnitlig korrelation mellem items. Validiteten af Kategoristyret billedgenkaldelse er dokumenteret dels ved at beregne korrelationer med tre andre episodiske hukommelsestest, herunder Free and Cued Selective Reminding Test, og dels ved at undersøge, hvor hyppigt forringede præstationer på Kategoristyret billedgenkaldelse optræder blandt forskellige patientgrupper på Rigshospitalets Hukommelsesklinik.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2017
Godkendte faggrupper
Testadministrator
Testen kan anvendes af neuropsykologer, gerontopsykologer og kliniske psykologer.
Målgruppe
Testpersoner
Voksne fra 60 år og opefter.
Tid
Testens tre delprøver tager i alt omkring 15 minutter at administrere.
Læs mere
Se artiklerne “Psychometric properties and reference data for Danish versions of Free and Cued Selective Reminding Test, Category Cued Memory Test and Logical Memory”, skrevet af forfatterne bag testen og udgivet i Scandinavian Journal of Psychology (2018) samt “Impaired performances on the category cued memory test in mild Alzheimer’s disease and dementia with Lewy bodies: A comparative validity study” udgivet i Applied Neuropsychology: Adult (2021).
Anmeldelser
Så kom "Kategoristyret billedgenkaldelse" ind ad døren... Jeg har ventet den med spænding, da jeg har været meget glad for den foreløbige udgave. Det er en test uden loft- eller gulveffekt, som opleves som meget lidt belastende af deltageren. Det viser sig, at testen er meget flot produceret, med nye store, tydelige, farvelagte originaltegninger i en konsistent stil. [...] Et stort tillykke til Kasper, Asmus, Jette og Dansk Psykologisk Forlag.
Palle Møller Pedersen, Neuropsykologisk Klinik Hillerød ApS
Indhold
Kategoristyret billedgenkaldelse – Komplet sæt består af:
- 1 Vejledning
- 1 Stimulusbog
- 10 Registrerings- og opgørelsesark
Tilkøb efter køb af Komplet sæt:
- Vejledning (varenr. 0134-01)
- Stimulusbog(varenr. 0134-51)
- Registrerings- og opgørelsesark (10 stk.) (varenr. 0134-07)
Relaterede varer
-
Kategoristyret billedgenkaldelse - Vejledning
Ekstra Vejledning til Kategoristyret billedgenkaldelse.
500,00 kr. -
Kategoristyret billedgenkaldelse - Registrerings- og Opgørelsesark
Ekstra sæt af Registrerings- og Opgørelsesark til Kategoristyret billedgenkaldelse.
250,00 kr. -
Kategoristyret billedgenkaldelse - Stimulusbog
Ekstra eksemplarer af Kategoristyret billedgenkaldelse - Stimulusbog.
1.000,00 kr.