Af Stine Bjerrum Møller

Kort & godt om GRUBLERI & BEKYMRING

  • Bog
    -
    +
    225,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    158,00 kr.
I alt
225,00 kr.
180,00 kr. ekskl. moms
Hvad er grubleri og bekymring egentlig? Hvorfor gør man det? Hvordan påvirker det humøret og hverdagen? Hvordan kan man ændre sine vaner?

Forskning viser, at det faktisk har større betydning, hvordan man tænker, end hvad man tænker på. Når man grubler og bekymrer sig, påvirker det humøret, trivslen og adfærden negativt. Tankerne kører i ring og bliver uproduktive. Enten bliver tankerne for detaljefokuserede eller alt for abstrakte – og dermed ekstreme og usandsynlige. Derfor bliver det sværere at løse problemer og at handle konstruktivt. Det negative tankemønster hænger også tæt sammen med selvkritiske tanker.

KORT & GODT OM GRUBLERI & BEKYMRING giver kort og klar viden om grubleri og bekymring, og hvordan det påvirker en. Det er ofte blevet indgroet vanetænkning, men det kan man ændre på. Med praktiske råd og enkle øvelser hjælper bogen dig til at kunne håndtere de negative følelser uden at blive fanget i grubleri og bekymring – og til at få flere positive følelser og mere flow.

 

Fakta

Udgivelsesår
2021
ISBN (Bog)
978-87-7158-878-1
ISBN (E-bog)
978-87-7158-879-8 (ePub)
Antal sider
102

Om forfatteren

Stine Bjerrum Møller

Stine Bjerrum Møller er specialpsykolog og ph.d. Hun har arbejdet i psykiatrien siden 2003, først i Næstved og siden på Sankt Hans i retspsykiatrien og på Psykiatrisk Center Nordsjælland med forskning og ledelse. Nuværende leder af Forskningsenhed og Kompetencecenter for Psykoterapi på Psykiatrisk Center Stolpegård.

Om Kort & godt-serien

Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi og organisation. Der kommer løbende flere nye titler i serien, både om aktuelle og grundlæggende emner. Bøgerne er skrevet af førende danske eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå.

Anmeldelser

Seriøst og gedigen hjælp til selvhjælp.

Lektørudtalelse, DBC

En fin lille bog, der kan gøre dig godt, hvis tankerne flyder og fylder. Og så er den hurtig læst, så du kan altid nemt lige læse den igen. Og igen, hvis du lige skulle trænge til en reminder.

Magasinet Psykologi

Hvis man ønsker at forstå rumination, som feltet jo hedder i klinisk psykologi, er denne bog en meget letlæst og bred, dækkende tilgang, der varmt kan anbefales.

PsykologiInformation

Relaterede varer