Af Dorte Bisgaard og Helle Overballe Mogensen

Når hjernen ikke lytter

Om høreforstyrrelsen APD - Auditory Processing Disorder

  • Bog
    -
    +
    200,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    140,00 kr.
I alt
200,00 kr.
160,00 kr. ekskl. moms
APD (Auditory Processing Disorder) er en hyppigt overset høreforstyrrelse, der påvirker barnets og den unges læring, udvikling og trivsel. Denne bog giver viden om, hvordan APD kommer til udtryk, hvad der forårsager problemerne, og hvad man som forælder eller fagperson kan gøre for at støtte børn og unge med APD.

APD er en hyppigt overset lyttevanskelighed, der påvirker barnets og den unges læring, udvikling og trivsel.

Denne bog giver viden om, hvordan APD kommer til udtryk, hvad der forårsager problemerne, og hvad man som forælder, pædagog, lærer eller anden professionel kan gøre for at støtte barnet og den unge med dårlige lyttefærdigheder.

APD skyldes ikke nedsat hørelse, men at hjernen ikke formår at skelne lydene, zoome ind på relevant lyd, sortere lyde og skabe mening. Børn med APD har derfor ofte svært ved at forstå det talte sprog og kan have besvær med fx læse-stave-tilegnelsen.

Når hjernen ikke lytter giver en teoretisk gennemgang af hørelsen og hjernens processering af lyd samt den viden, der findes om APD’ens karakter. Bogen indeholder casebeskrivelser, en praksisdel, der giver forslag til forbedringer af de fysiske rammer i læringsmiljøet, pædagogisk understøttende tiltag, viden om behandlingsmuligheder samt screeningsark, der kan anvendes til at vurdere om et barn har en indikation for APD.

Fakta

Udgivelsesår
2015
ISBN (Bog)
978-87-7158-156-0
ISBN (E-bog)
978-87-7158-157-7 (ePub)
Antal sider
260

Om forfatterne

Dorte Bisgaard

Dorte Bisgaard er privat tale-høre-konsulent og stifter af Klinik Sprog og APD. Hun er speciallærer i tale-sprogvanskeligheder, læse-stave-vanskeligheder og hørenedsættelser og har derudover et diplommodul i gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Helle Overballe Mogensen

Helle Overballe Mogensen er specialpædagogisk inklusionsvejleder, rådgiver, foredragsholder, fagbogsforfatter og speciallærer med 25 års erfaring. Hun har taget den pædagogisk-audiologiske grunduddannelse og har diplom i sproglige vanskeligheder, neuropædagogik og ASF (autismespektrumforstyrrelser). I sin undervisning har Helle arbejdet med børn og unge med hørevanskeligheder og diagnoser som Tourettes syndrom, ADHD, ADD, NLD, OCD, ASF, Aspergers syndrom og infantil autisme. Helle har selv førstehåndserfaring med hørevanskeligheder og det at være ?anderledes?, da hun selv er hørehæmmet.

Anmeldercitater

"Det har været en stor fornøjelse at læse "Når hjernen ikke lytter" og dels mærke sammenhængen fra teori til praksis men også bagefter at have en sikke fornemmelse for at kunne bruge bogen som opslagsbog. (...) Jeg ser klart denne bog som en titel på pensumlisten indenfor de talehørepædagogiske uddannelser."

Aida Regel Poulsen, Center for høretab, november 2015

"Endelig en bog, der går i dybden med at afdække det skjulte handicap at have problemer med at bearbejde det, man hører - auditiv processing disorder. Bogen her har længe været savnet."

Ida Marie Mundt, Folkeskolen.dk, september 2015

"Der er mange gode forslag til pædagogiske tiltag og jeg håber, at flere lærere og pædagoger vil tage den til sig. Den burde i hvert fald kunne findes på alle skolers fagbiblioteker. Fem stjerner herfra."

Elizabeth Pöckel, Livsbladet, nr. 2 september 2015

Relaterede varer