Af Sahra Mengal, Maria Frantzen Sanko, Marit Carolin Clausen, Mie Askjær Midtgaard, Mette Bach Laursen og Minna Nørgaard Bruun

Når skriftsprogsvanskeligheder møder skolen – KONFERENCE 22. september 2026

Scandic Kolding | 09:00-16:00

  • Antal
    -
    +
    2.800,00 kr.
I alt
2.800,00 kr.
2.240,00 kr. ekskl. moms

Når skriftsprogsvanskeligheder møder skolen
– DLD, ordblindhed og inkluderende læringsmiljøer

Skriftsproglige vanskeligheder stopper ikke ved danskfaget – de følger eleverne gennem hele skoledagen. Hvordan skaber vi undervisning og læringsmiljøer, hvor elever med DLD og ordblindhed kan deltage, lære og trives på lige fod med andre?

Denne konference samler ny forskning, praksiserfaringer og elevernes egne perspektiver på skriftsproglige vanskeligheder i skolen – fra tidlig indsats til udskoling, fra fonologisk opmærksomhed til teknologi, og fra klasseværelset til tværfagligt samarbejde.

På denne konference får du:

  • Ny viden om DLD og læsevanskeligheder – og hvad den betyder i praksis
  • Konkrete didaktiske og pædagogiske greb, der styrker deltagelse og læring
  • Indblik i nye teknologier og AI-baserede værktøjer til støtte for ordblinde elever
  • Tværfaglige perspektiver på ordblindhed – også i matematik og andre fag

Dagen bindes sammen af moderator Sahra Mengal, der guider deltagerne gennem oplæg, refleksioner og fælles perspektiver.

Du møder bl.a.:
Sahra Mengal, audiologopæd og forperson for Audiologopædisk Forening
Minna Nørgaard Bruun og Martin Exner om AI, ordblindhed og teknologiforståelse
Mie Askjær Midtgaard og Mette Bach Laursen med praksisnære undervisningsmetoder
Marit C. Clausen om fonologisk opmærksomhed og tidlig indsats
Maria Frantzen Sanko og Maria Bruun-Jensen om ordblindhed på tværs af fag

Konferencen henvender sig til lærere, læsevejledere, ordblindelærere, skoleledere, audiologopæder og specialkonsulenter, der ønsker faglig fordybelse og konkrete redskaber til en mere inkluderende skole.

Med billetten til konferencen får du også bogen DLD-venlig skole. Du kan læse mere om bogen her.

Konferencen samler fagfolk fra hele landet med ét fælles mål:
At skabe læringsmiljøer, hvor sproglige forskelle ikke bliver en barriere – men et fælles ansvar.

Læs mere om konferencen her.

Early bird-rabat (til 1. maj 2026):
Kun 2800 DKK inkl. moms!
Normalpris: 3500 DKK inkl. moms

Prisen er inkl. forplejning, bogen DLD-venlig skole og evt. materialer, men ekskl. moms, rejse og ophold – medmindre andet er anført. Fakturering sker umiddelbart efter tilmelding.

Ved bestilling: angiv venligst i kommentarfeltet, hvis du er vegetar, veganer eller har kostallergier/andre særlige kostbehov, så vi kan tilpasse forplejningen bedst muligt.

Om forfatterne

Sahra Mengal

Sahra Mengal er cand.mag. i audiologopædi, forperson for Audiologopædisk Forening (ALF) og leder for logopæder i PPR. Hun har mange års erfaring med børn med DLD og arbejder for, at de kan trives og lære på lige fod med andre. Derudover rådgiver hun skoleledere og andre aktører om støtte til elever med DLD.

Maria Frantzen Sanko

Maria Frantzen Sanko er uddannet folkeskolelærer, læsevejleder og ordblindelærer og er ansat på en skole i Tårnby Kommune. Maria skriver både faglitterære og skønlitterære bøger til børn og unge, hun udarbejder læremidler i dansk, sprogfag og praktiske fag, og så skriver hun bøger til fagpersoner til undervisningsbrug. Hun har bl.a. skrevet bogen LST til alle (2024) sammen med Trine Gaarden.

Marit Carolin Clausen

Marit Carolin Clausen er audiologopæd. Hun forsvarede i 2016 sin ph.d. afhandling om LogoFoVa, Phonological Development and Differential Diagnosis of Speech Sound Disorders in Danish-speaking Children, og fik usædvanligt stor ros af det internationale bedømmelsesudvalg med deltagere fra såvel England som Australien, der kaldte afhandlingen for groundbreaking og outstanding og af signifikant betydning for danske logopæder.

Mie Askjær Midtgaard

Mie Askjær Midtgaard er uddannet skolelærer og læsevejleder, er ejer af virksomheden Ordblindetalent, hvor hun arbejder som ordblindeunderviser, foredragsholder og konsulent.

Mette Bach Laursen

Mette Bach Laursen er lærer og læsevejleder på en stor folkeskole i Horsens. Hun har tidligere arbejdet som redaktør og forfatter på portalen Danskfaget indskoling ved forlaget Clio Online.

Minna Nørgaard Bruun

Minna Nørgaard Bruun er lektor hos Københavns Professionshøjskole og uddannet audiologopæd cand.mag. Derudover er hun ansat som faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder.

Medvirkende

Sahra Mengall, Forperson for Audiologopædisk Forening (ALF) og leder i PPR
Maria Frantzen Sanko, Læsevejleder og ordblindelærer
Maria Bruun Jensen, Matematikvejleder og læringsmedarbejder
Minna Bruun, Lektor hos Københavns Professionshøjskole
Martin Exner, Konsulent hos Future Classroom Lab ved Københavns Professionshøjskole
Mette Bach Laursen, Læsevejleder i Horsens
Mie Askjær Midtgaard, Læsevejleder og ejer af Ordblindetalent
Marit Clausen, Cand.mag. i audiologopædi og ph.d. fra Institut for Sprog og Kommunikation

Tid og sted

Konferencen Når sproglige vanskeligheder møder skolen
– DLD, ordblindhed og inkluderende læringsmiljøer

afholdes 22. september kl. 9-16 på Scandic Kolding

Målgruppe

Konferencen henvender sig til lærere, specialundervisere, læsekonsulenter, læsevejledere, skoleledere, audiologopæder, PPR-psykologer og andre fagpersoner, der arbejder med børn i sproglige udfordringer.

Særlige madhensyn

Ved bestilling: Angiv venligst i kommentarfeltet, hvis du er vegetar, veganer eller har kostallergier/andre særlige kostbehov, så vi kan tilpasse forplejningen bedst muligt.

Afmelding eller flytning

Afmelding eller flytning til en anden kursusafholdelse skal ske skriftligt (brev eller e-mail) og i henhold til følgende retningslinjer:

  • Indtil 6 uger før kursusstart: gebyrfrit
  • Mellem 6-4 uger før kursusstart: 25 % af kursusprisen opkræves
  • Mellem 4-2 uger før kursusstart: 50 % af kursusprisen opkræves
  • Senere end 2 uger før kursusstart: 100 % af kursusprisen opkræves

Ved sygdom eller anden forhindring er det muligt at overgive din plads på konferencen til en relevant kollega.

Aflysning

For at sikre høj kvalitet for vores deltagere forbeholder vi os retten til at aflyse arrangementet, f.eks. hvis deltagerantallet vurderes for lavt til at opnå det ønskede udbytte. I så fald udstedes automatisk en kreditnota for det pågældende arrangement.

Bogen DLD-venlig skole medfølger

Som en del af din deltagelse modtager du bogen DLD-venlig skole. Der sendes ét eksemplar pr. købt billet til købers adresse inden konferencen.

Du kan læse mere om den bog, du får tilsendt her.

 

Relaterede varer