Skrivelyst i børnehaven
Nogle kapitler i bogen argumenterer for, hvordan skriftsproget indgår som et naturligt element i børns lege og i dagtilbuddets pædagogiske praksis, nogle opfordrer børn og voksne til sammen at ’smage’ på ordene og opdage skrivekunstens elementer, mens andre viser, hvordan det lille barn oplever glæde og tryghed gennem brug af skriftsprog. Undervejs trækkes tråde til de obligatoriske sprogvurderinger og pædagogiske læreplaner. Fælles for kapitlerne er et kommunikativt deltagelsesperspektiv på skrivning. Et perspektiv, der lytter til barnet, søger kreative tilgange, anerkender barnets mangfoldige behov og skrivningens mangfoldige genrer – og giver lyst og mod på at lære at skrive. Denne tidlige indsats styrker alle børns skriftsproglige udvikling her og nu – og på længere sigt.
Skrivelyst i børnehaven henvender sig til pædagog- og lærerstuderende, pædagoger, børnehaveklasseledere og indskolingslærere, sprog- og læsevejledere, tale- og læsekonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med det lille barns (skrift)sprog og en forebyggende indsats i forhold til læse-skrive-vanskeligheder. Bogen er relevant såvel i dagtilbuddet og indskolingen, som i pædagog- og læreruddannelsen.
Skrivelyst i børnehaven er udgivet i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne. Bogen kan ses i forlængelse af bøgerne Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv (2012), Skrivelyst og læring (2011), Læselyst og læring (2010).
DK4 har i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen produceret programrækken ‘Læsemagasinet’. Hvert program har fokus på en bestemt problemstilling. Se mere på DK4/Læsemagasinet.
Med bidrag af: Anders Skriver Jensen, Bente Eriksen Hagtvet, Cecilie Falkenberg, Dorthe Bleses, Helle Iben Bylander, Ida Marie Holm, Jette Løntoft, Jørgen Frost, Kirsten Friis (red.), Kjeld Kjertmann, Klara Korsgaard, Mette Kjær Andersen, Ragnhild Söderbergh, Ruth Mulvad, Sara Hannibal, Sigrid Madsbjerg (red.), Stig Broström, Trine Kjær Krogh og Ulla Flye Andersen.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2012
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-718-1
- Antal sider
- 228
Anmeldercitater
"... Spændende, inspirerende og velskrevet ... en udgivelse, som giver lyst til at arbejde med børns sprog og skriftsprog ..."
Henrik Munch Jørgensen. DBC Lektørudtalelse uge 39, 2012.
"... et glimrende udgangspunkt for studier i et uddannelses- forløb ..."