Nogle mennesker oplever det, der ikke må og bør ske. Deres personlige grænser bliver overskredet på en måde, som sætter dybe spor og er svært at leve med. Det kan dreje sig om seksuel chikane, vold, overgreb, kærestevold eller om at være tæt på en psykopat eller narcissist. Hvordan sætter man grænser og passer på sig selv og andre tæt på? Det handler nogle af disse bøger om.

Beskrivelsen af en psykopat

Psykopater og psykopati er omgærdet af lige dele mystik, fascination og væmmelse. Man kender det fra krimier og gyserfilm om seriemordere, svindlere, voldsmænd og bestialske forbrydere, der udsætter uskyldige for psykisk terror. Alt sammen mens vi bliver trukket gennem hele følelsesregistret.

Den moderne beskrivelse af psykopati bygger på den amerikanske psykiater Hervey Cleckleys arbejde. Siden da er der kommet meget viden til om psykopati – der i moderne fagsprog kaldes dyssocial personlighedsstruktur – og mange forskere har fordybet sig i disse skruppelløse træk hos mennesker. En central figur er den amerikanske psykolog Robert D. Hare, som blandt andet arbejde videre med og reviderede Cleckleys definitioner. Man kan læse om Hares arbejde og møder med hårdkogte amerikanske forbrydere i hans bog Uden samvittighed, der er en klassiker på feltet. Robert D. Hares arbejde er også grundlaget for den såkaldte psykopati-tjekliste, som bruges til at identificere grader af psykopati.

Psykopater er sociale rovdyr, der charmerer og manipulerer og hensynsløst pløjer sig vej gennem livet og efterlader sig omfattende spor af knuste hjerter, splintrede forventninger og tømte tegnebøger.

Robert D. Hare: Uden samvittighed

Hare fortsætter beskrivelsen af psykopater sådan her: “Med deres fuldkomne mangel på samvittighed og følelser for andre mennesker tager de selvisk for sig af retterne. De tager og gør, hvad de selv har lyst til, uden at bekymre sig om sociale normer og forventninger og uden den mindste skyldfølelse eller fortrydelse,” hedder det i bogen Uden samvittighed.

På baggrund af Hares arbejde taler man om psykopatiske træk og psykopatisk adfærd. Det dækker blandt andet over, at personen er impulsiv, uansvarlig, kun har meget lidt eller ingen empati og indlevelse i andre mennesker, og at vedkommende giver problemer for omgivelserne, men ikke selv erkender det eller ser sin egen adfærd som et problem.

“Robert D. Hares beskrivelser har mange facetter og strækker sig fra den kriminelle psykopat til ‘slipsepsykopaten’ og over til ‘hverdagspsykopaten’.
Han giver også anbefalinger til, hvad man kan gøre for at beskytte sig selv, hvis man har en psykopat inde på livet. Det er en bog, der ikke på nogen måde er blevet uaktuel: Psykopater kan vi alle møde i livet; det er derfor godt at have viden om, hvad man er oppe i mod, og hvordan man kan passe på sig selv i en relation til en, der er ‘uden samvittighed’,” skriver chefpsykolog Tine Wøbbe i det i det danske forord Hares bog.

Hverdagens psykopater og narcissister

Denne adfærd findes i mange grader. Mange mennesker vil i løbet af deres liv støde på mennesker – på arbejdet eller i privatlivet – der i større eller mindre udstrækning har psykopatiske træk. Særlig vanskeligt er det, hvis en partner eller ægtefælle har psykopatiske eller sociopatiske træk, hvilket kan kan have nogle helt overstigelige konsekvenser for den anden part i forholdet, ikke mindst hvis der også er børn involveret. Det kan man blandt andet læse mere om i bogen Sociopaten ved morgenbordet.

En anden gruppe, der for almindelige mennesker kan være svære at skelne fra psykopaterne er personer med stærke narcissistiske træk.  Narcissime bevæger sig også på et spektrum, eller som psykolog Craig Malkin skriver i bogen Narcissisme, så drejer det sig om at finde “den rette balance”:

Vi navigerer alle mellem udmattende selvfornægtelse og sjælløs selvovervurdering. Det er i virkeligheden, hvad narcissisme handler om.

Craig Malkin: Narcissisme

Psykologer i CIA’s tjeneste

Går man tilbage i tiden, finder man et anderledes dystert og mørklagt kapitel i psykologiens historie.

Efter Koreakrigen i 1950’erne og flere årtier frem trådte psykologer fra hele verden i CIA’s tjeneste og udførte en lang række hemmelige og dybt grænseoverskridende psykologiske eksperimenter. Det var systematiske forsøg med at nedbryde den menneskelige psyke, udvikle grusomme og nedbrydende torturmetoder.

Som fag og som videnskab trak psykologien i militærtøjet – og blev anset for at være “et vigtigt våbensystem”. Det blev over årtier udviklet på baggrund af systematiske psykologiske forsøg og eksperimenter med forhørsmetoder, sanse-deprivation, hypnose, elektrochok, LSD og andre stoffer. Programmerne, som enkelte psykologer tjente millioner af dollars på, blev alle finansieret og drevet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA – via forskellige dækorganisationer med kryptiske navne som: Stargate Project (1950-54), Operation Bluebird (1950-51), Project Artichoke (1951-55) og Mkultra (1953-73).

Man kan læse hele denne hårrejsende historie, som har trukket dybe spor, i bogen Psykologer i CIA’s tjeneste.

Fra idioter til ligeværdige samfundsborgere

I Danmark rummer de udviklingshæmmedes historie også dunkle skyggesider. Det kan man læse om i Befrielsen, der som titlen understreger, beskriver den lange udvikling fra fortidens dårekister og lukkede institutioner til nutidens åbne boformer og fokus på almene menneskerettigheder og retten til et godt liv. Det er fortællingen om, hvordan vi som samfund er gået fra at betragte udviklingshæmmede som unyttige idioter til ligeværdige samfundsborgere.

Det er et unikt kapitel af Danmarkshistorien, som beskriver livsvilkårene og rammerne for en gruppe danskere, som i århundreder har været marginaliseret og er blevet pakket væk på afsides beliggende institutioner. Samtidig er det også fortællingen om, hvordan vi i Danmark som samfund har betragtet og behandlet mennesker, der er anderledes. Og det er ikke en historie, vi kan være særlig stolte af, før man i i løbet af de sidste 40-50 år for alvor begyndte at ændre vilkårene for mennesker med udviklingshæmning, så de fik borgerrettigheder på lige fod med andre danskere.