Forældre, psykologer, lærere og politikere og mange flere tager del i skærmdebatten. Mange forældre er i tvivl om, i hvilken grad de skal gribe ind i deres børns skærmbrug. I skolen er skærmene blevet en del af hverdagen, hvilket giver lærerne nye udfordringer, og der er kommet en række anbefalinger til, hvordan og hvor meget skoler og institutioner skal inddrage skærme. Men hvordan og i hvilken grad påvirker skærme os egentlig? Og er de som udgangspunkt skadelige? De spørgsmål stillede ph.d. i psykologi og lektor i pædagogisk psykologi Andreas Lieberoth sig selv i midten af 2010’erne. Han konstaterede, at der manglede et mere solidt vidensgrundlag i debatten om de egentlige konsekvenser af skærmenes indtog. I bogen Den store skærmkamp diskuterer han skærmbrug på baggrund af det seneste årtis forskning på området og bidrager med et nuanceret blik på skærmdebatten.

”Skærme og skærmtid er tomme begreber. De giver ingen mening, hvis vi ikke samtidig taler om mennesket, konteksten og indholdet.”

Den store skærmkamp, Andreas Lieberoth

Andreas Lieberoth fremhæver, at der kan være en diskrepans mellem retorikken om skærme, som ofte er meget kritisk, og virkeligheden, som er mere nuanceret. Desuden skal man have øje for, hvilke argumenter der bygger på empirisk forskning, og hvilke der udspringer af kultur og værdier.

Skærmenes påvirkning

Der er studier, der for eksempel peger på sammenhæng mellem ensomhed og tab af kontrol over online vaner, mellem social mediebrug og et forstyrret kropsbillede, og at onlineliv kan virke forstyrrende for andre aktiviteter og bidrage til stress. Men metastudier viser også, at sammenhængen mellem mediebrug og psykologisk trivsel er lille. Andreas Lieberoths pointe er, at man ikke udelukkende kan fokusere på tidsforbruget bag skærmene i sig selv og generalisere, men må have øje for brugeren som person, konteksten, anvendelsen og indholdet: ” […] teknologien påvirker trivsel, opvækst og sundhed meget forskelligt, afhængigt af hvilke mennesker, kontekster og indhold de psykologiske, kognitive og sundhedsmæssige undersøgelser kigger på.” Brugerens trivsel og forudsætninger har betydning for deres møde med skærmene, og det har en betydning, om man for eksempel er aktiv eller passiv bruger, og om man primært har negative eller positive online oplevelser.

”Teknologikonflikter er altid indlejret i kultur og generationskonflikter. Det må vi ikke glemme.”

Den store skærmkamp, Andreas Lieberoth

Studier viser, at sociale medier ikke er problematiske, hvis brugen er forbundet med positive oplevelser.  Hvis man udelukkende anlægger et kritisk perspektiv på skærmbrug, kan man overse de færdigheder og givende sociale fællesskaber, som børn og unge kan opbygge online. Ifølge psykologerne og forfatterne til bogen Kort & godt om BØRN OG GAMING Trine Bjerremand Caspersen og Morten Saxtorff Andreasen kan dem, der gamer, for eksempel drage fordel af færdigheder fra gamning-universet i andre kontekster, såsom strategisk overblik, logisk tænkning, problemløsningsevne og et veludviklet engelsk. Andreas Lieberoth skriver, at gaming og sociale medier kan være gavnlige for vedligeholdelsen og skabelsen af sociale fællesskaber og give børn og unge kulturel kapital. Det bidrager til følelsen af tilhørsforhold og er en del af de unges måde at definere sig som generation.

At navigere som forælder i en skærmtid

Generationsforskellen mellem forældre og børn er ikke uvæsentlig i skærmdebatten. Andreas Lieberoth mener ikke, at forældre er hverken uvidende eller ukritiske, hvad angår deres børns skærmbrug, men derimod ”over-vidende” omkring de mange potentielle risici og usikre på, hvad de egentlig skal tro på i strømmen af information.

Nutidens forældre er ikke opvokset med skærmbrug i lige så høj grad som deres børn, og slet ikke med den slags sociale medier og gaming-universer, vi har i dag. Trine Bjerremand Caspersen og Morten Saxtorff Andreasen skriver, at netop forældrenes manglende erfaringer er kilde til deres usikkerhed om, ”hvad der er sundt, giver mening og er tilladeligt, når det drejer sig om børns forbrug af gaming”. Ikke desto mindre er det vigtigt, at forældre gør sig nogle overvejelser, sætter sig ind i og tør have holdninger og meninger om de digitale universer. Der er mange af forældrenes værdier og sociale erfaringer, som også kan være gavnlige for det online liv. De skal blot ligeledes være lydhør overfor børnenes erfaringer.

”For forældregenerationen er den digitale verden tillært ligesom et fremmedsprog, mens den for børnene snarere kan sammenlignes med et modersmål.”

Kort & godt om BØRN OG GAMING, Trine Bjerremand Caspersen og Morten Saxtorff Andreasen

Men hvordan navigerer man som forældre i skærmregler, og hvordan har man øje for, hvornår skærm-adfærden bliver problematisk? Ifølge Andreas Lieberoth ligger der en opgave i at aflive myter og fokusere på at hjælpe dem, der reelt har brug for hjælp. Der er nogle strategier og aspekter, man kan være opmærksom på som forælder.

Kik og lyt med – og tal om online adfærd: Lieberoth anbefaler, at man finder en afbalanceret måde at følge med i sit barns online aktivitet, for at blive opmærksom på om de oplever grænseoverskridende ting online, uden at skabe en følelse af mistillid hos sit barn . Man kan tale med sit barn om online adfærd og oplevelser og deltage aktivt og interesseret i dets online aktiviteter.

Tænk over, hvilket forbillede du selv er, og skab rammer: Desuden påpeger han, at man skal være opmærksomhed på, hvor meget og på hvilke tidspunkter man som forælder selv bruger skærme. Vær opmærksom på at tilbyde tilfredsstillende alternativer til skærmtid for dit barn. Skab nogle gode rammer; nogle rum og nogle tidspunkter, hvor skærmene ikke er en del af aktiviteterne.

Vær opmærksom på skærmbrugens påvirkning: Grundlaget for at udvikle nogle gode regler og aftaler omkring for eksempel gaming er ifølge Trine Bjerremand Caspersen og Morten Saxtorff Andreasen at være opmærksomhed på, hvordan og i hvor stor udstrækning skærmtiden påvirker andre aspekter af barnets liv, såsom søvn, spisevaner og sociale relationer. Påvirker det disse aspekter på en negativ måde?