Læs sammen er et inspirerende, struktureret og grundigt system til den første læseundervisning. Bøgerne sender eleverne på opdagelse i et eventyrligt univers med alfer, snupse-svampe, skovens dyr og menneskebørnene Hans og Frida.
Læs sammen bygger på en balanceret læsepædagogik med fokus på afkodningsstrategier, læseforståelsesstrategier, skrivning og sproglig bevidsthed.
Systemet inkluderer alle børn med differentierede, lydrette tekster og et lydbilled-alfabet. Der lægges op til en mangfoldighed af kreativitet, værkstedsundervisning, musik og bevægelse, og systemet viser nye veje til forældreinddragelse.