Undervisningsdifferentiering
Bog E-bog

Undervisningsdifferentiering

20 skridt til at møde dine elever

978-87-7158-312-0, 2015, 184 sider

978-87-7158-313-7, 2015,

159,20 kr. u/moms
199,00 kr. m/moms
159,20 kr. u/moms
199,00 kr. m/moms

Værktøjsbog, der hiver teorierne om undervisningsdifferentiering ned på jorden og ind i undervisningslokalerne. Gennem et væld af konkrete råd og idéer får læseren inspiration til, hvordan man kan arbejde med undervisningsdifferentiering på en måde, der er meningsfuld for eleverne og overskuelig for læreren.

ANMELDERCITAT

"Jeg fik under læsningen oplevelsen af at være forstået og anerkendt i min profession som lærer, få ny teoretisk viden og samtidig blive udfordret i forhold til mine lidt ingroede tankemønstre."
- Christina Krolmer, Folkeskole.dk, februar 2016

Undervisningsdifferentiering - 20 skridt til at møde dine elever er en bog, der hiver teorierne om undervisningsdifferentiering ned på jorden og ind i undervisningslokalerne. Det er en værktøjsbog, der igennem et væld af konkrete råd og idéer giver læseren inspiration til, hvordan man kan arbejde med undervisningsdifferentiering på en måde, der er meningsfuld for eleverne og overskuelig for læreren. 

De fleste lærere står med den udfordring, at de skal rumme flere forskellige elevtyper med vidt forskellige faglige og personlige forudsætninger. Det kan være svært at tilgodese alle elever, og de fleste lærere anerkender behovet for undervisningsdifferentiering, men hvordan gør man det lige i praksis? Hvordan får man differentieret, når der er et pensum at følge og en travl hverdag at forholde sig til? Denne bog viser, hvordan det kan gøres. 

I 20 overskuelige kapitler, der alle afsluttes af fem konkrete forslag til differentiering, som umiddelbart kan bruges i den daglige undervisning, præsenterer bogen de vigtigste aspekter af undervisningsdifferentiering. Vigtige teorier som Dunn og Dunns læringsstile, Gardners mange intelligenser og Blooms taksonomi introduceres kort som udgangspunkt for, hvordan de kan bruges til at differentiere i en dansk undervisningspraksis. Der er konkrete forslag til differentiering ved projektarbejde, lektier, klassediskussioner m.v., eksempler på vellykket undervisningsdifferentiering samt idéer til, hvordan man gennem bedre kollegialt samarbejde kan hjælpe differentieringen på vej. 

Undervisningsdifferentiering - 20 skridt til at møde dine elever henvender sig til undervisere i grundskolens ældste klasser, på de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, VUC, kortere videregående uddannelser samt til lærer- og pædagogikumstuderende.
 



Testimonials

Elevgrundlaget på Stx er som bekendt en meget blandet skare. Som underviser vil man naturligt nok gerne ”fange” og motivere så mange elever som overhovedet muligt, men det kan være meget svært at formå i dagligdagen. Velmenende teoretisk-pædagogiske kurser med fokus på at ”nå hver enkelt elev”, ”bestemme forskellige elev- og læringstyper” etc. kombineres dårligt med det konstant øgede arbejdspres, der finder sted i gymnasieskolen i dag. Derfor strander ens forsøg på differentieret undervisning ofte på den øgede forberedelse den slags undervisning gerne kræver. Det særligt stærke ved Ole Ditlev Nielsens bog er den konkrete tilgang til problematikken. I bogen finder man konkrete værktøjer man meget nemt kan bruge i den daglige undervisning – og dermed skabe reelle positive forandringer i ens undervisning, til gavn for både underviser og elever.

- Kristian Westerdahl, lektor på Gefion Gymnasium.

Undervisningsdifferentiering - 20 skridt til at møde dine elever’ er en rigtig brugbar bog for en travl lærer i folkeskolen. Ole Ditlev Nielsen har en meget bred teoretisk baggrund, og hans bog samler og konkretiserer mange af de tendenser der er inden for folkeskolen i øjeblikket. Bogen præsenterer gode og gennemprøvede løsningsforslag på forskellige problemstillinger der kan opstå i undervisningen, og giver samtidig gode muligheder for at reflektere over aspekter af ens egen praksis.

Lisa Petersen, folkeskolelærer, Vesterbro Ny Skole.

Bogen Undervisningsdifferentiering – 20 skridt til at møde dine elever er en fantastisk gave til alle undervisere. I bogen er der masser af gode ideer til at gøre den daglige undervisning endnu bedre og ikke mindst mere udfordrende for såvel undervisere som elever.

- Casper Henningsen, lektor, Erhvervsskolen Nordsjælland.



Blog: www.20skridt.dk/blog.html

Hjemmeside: www.20skridt.dk/bøger/undervisningsdifferentiering.html

Slideshare: www.slideshare.net/oleditlev/undervisningsdifferentiering
 

Bilag Størrelse
Arbejdsskemaer til download (pdf) 74.75 KB

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

,
Præsenterer i kort punktform de betydningsfulde milepæle, barnet gennemgår fra 0 til 10 år og giver inspiration til tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis, så alle udviklingsområder og læreplanlovens seks temaer tilgodeses.
Udkommer Onsdag 10. maj 2017

, , , , , , , , , , , , , , , , ,
Her er bogen, der giver dig ny inspiration til og nye ambitioner for arbejdet med feedback.
Udkommer Mandag 22. maj 2017

, , ,
Sætter fokus, hvordan man skaber gode rammer for at håndtere tabet af kolleger, genfinde mål og retning og reorganisere arbejdsprocesser og arbejdsfællesskaber, så de tilbageværende medarbejdere kan løfte organisationen videre.
Udkommer Onsdag 14. juni 2017

Vi har brug for din hjælp! Normindsamlingen er sidste fase i udviklingen af vores nye test, SEF - Sprog og Eksekutive Funktioner. Forventet udgivelse ultimo 2016
Udkommer Mandag 1. januar 2018

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Alle forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Onsdag 26. april 2017 kl. 09:00 - Torsdag 27. april 2017 kl. 16:00

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.