Af Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose

Et bedre liv med diabetes

en psykologisk håndbog

  • Bog
    -
    +
    250,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    175,00 kr.
I alt
250,00 kr.
200,00 kr. ekskl. moms
Handler om de psykologiske udfordringer, der ofte knytter sig til livet med diabetes, og om hvordan man kan få hverdagen med diabetes til at fungere så godt og tilfredsstillende, som muligt.

Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse lever ca. 256.000 danskere med diabetes – det er næsten 5 % af befolkningen. Tidligere diagnosticering og bedre behandling af diabetikere gør, at det er blevet lettere at leve med sygdommen end tidligere. Men hvilke psykologiske følger har det at blive diagnosticeret med en kronisk sygdom, som unægtelig vil ændre livet fremover?

De psykologiske aspekter ved at have diabetes bliver ofte overset og undervurderet i sundhedsvæsenet. Samtidig forventes mennesker med kronisk sygdom som diabetes at kunne tage mere ansvar for egen sundhed og helbred i fremtiden. Det kan under de rette forudsætninger give mere livsværdi og følelsen af at være ligesom andre, der ikke har diabetes. Skal det lykkes, er det imidlertid afgørende, at sundhedsvæsenet også tænker de psykologiske faktorer ind i diabetesbehandlingen.

Et bedre liv med diabetes handler om de psykologiske udfordringer, der ofte knytter sig til livet med diabetes – herunder stress, bekymring, motivationsproblemer og dårlig samvittighed. Bogen henvender sig til dig med type 1- eller 2-diabetes, og er fuld af konkrete forslag og enkle redskaber til at arbejde med tanker, følelser og adfærd. Målet er at få en god og meningsfuld hverdag og at optimere din egenomsorg ved at styrke din personlige motivation.

I bogens første del kan du læse om, hvordan du kommunikerer godt med behandlingssystemet, strukturerer egenomsorgen i hverdagen, ændrer vaner, sætter dig mål og bevarer motivationen. I anden del er der fokus på, hvad der skal til for at få en velfungerende dagligdag med en kronisk sygdom og på, hvad det vil sige at leve et godt liv – også med diabetes.

Bogen kan også med fordel læses af pårørende til diabetikere og af professionelle, der arbejder med diabetes.

Fakta

Udgivelsesår
2013
ISBN (Bog)
978-87-7706-817-1
ISBN (E-bog)
978-87-7158-758-6 (ePub)
Antal sider
315

Om forfatterne

Clea Bruun Johansen

Clea Bruun Johansen er psykolog og har psykologpraksis i København, hvor hun behandler børn, unge og voksne med type 1- og type 2-diabetes. Desuden ansat på Steno Center for Sundhedsfremme, Steno Diabetes Center, hvor hun forsker i psykologiske aspekter af diabetes. Endvidere redaktør på programmet Psyke og Sundhed på den2radio.dk (d2r). Har udgivet romanen Mai, er medforfatter på Jeg elsker at være pige og har produceret en række radioprogrammer. Clea holder endvidere foredrag og underviser i blandt andet håndtering af stress og angst.

Anne Hvarregaard Mose

Anne Hvarregaard Mose er psykolog og har en to-årig videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Anne har arbejdet inden for det sundhedspsykologiske område i over 20 år med behandling, projektarbejde, forskning, undervisning og supervision. Herunder bl.a. i en årrække hos Kræftens Bekæmpelse og siden 2003 på Aarhus Universitetshospital, hvor hun varetager opgaver i forhold til mennesker med type 1-diabetes i Region Midtjylland. Medlem af Diabetesforeningens ekspertbrevkasse Spørg om diabetes. Medlem af Diabetesrådet.

Bogpræsentation

Se forfatterne Anne Hvarregaard Mose og Clea Bruun Johansen præsentere bogen.

Anmeldercitater

"... Rig på faktuel viden om, hvordan diabetes og psyke hænger sammen."

Magasinet Diabetes, september 2013.

Jeg vil anbefale alle, som har diabetes tæt inde på livet, at læse denne bog.

Henrik Nedergaard, adm. direktør, Diabetesforeningen

Relaterede varer