Kunsten at dvæle i dialogen
Kvalificering af professionelle hverdagsdialoger gennem tredje generations coaching®
Hvad kendetegner den bæredygtige og meningsfulde samtale, der giver værdi for samtaleparterne?
Ikke alle samtaler og dialogtyper er hjælpsomme og nyttige for den enkelte person. Det er vigtigt at forstå såvel den sociale som den organisatoriske ramme for samtalen for at kunne give den værdi og mening.
Dialogen er med til at sikre os mennesker et holdepunkt og en integritet i vores måde at agere i verden på. Stopper vi op og dvæler i dialogen, åbner der sig nye muligheder for en grundlæggende forståelse af os selv og hinanden. Hvis vi virkelig lytter til os selv og den anden i dialogen, bliver den ikke et quick fix, men en bæredygtig, meningsfuld samtale, hvor vi kan finde vores etiske ståsted og egne personlige værdier.
Reinhard Stelter forholder sig til de kritiske stemmer, der har rejst sig i forhold til coaching, og som er berettiget, når coaching betragtes som middel til optimering af den enkeltes præstationsræs og som simpelt motivationsinstrument. Han vil give mod til at føre samtaler som del af din (professionelle) hverdag. Tredje generations coaching® bliver grundlag for en søgen efter en bæredygtig, frugtbar og åben dialogform, som kan bruges i mange livskontekster.
Som læser bliver du inviteret til at føre dialoger, der beriger både dig selv og din samtalepartner – vel vidende, at dialogholderen, fx coachen, har et særligt ansvar for dialogens fremgang. Bogen henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine evner som samskabende dialogpartner – uanset om du er coach, mentor, psykolog, pædagog, lærer, leder, sygeplejerske, anden støtteperson eller ven.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2016
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-318-2
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-319-9 (ePub)
- Antal sider
- 240
Anmeldelser
Vi inviteres på den bedste tur gennem et coachinglandskab, jeg nogensinde har set og oplevet.
Vibe Strøier, specialist og supervisor i psykoterapiog arbejds- og organisationspsykologi
Denne lille bog giver i koncentreret og overskuelig form et overblik over hovedtemaet i coaching med dets evige aktualitet: Hvordan taler jeg således, at mine ord befrier – ikke kun fokuspersonen, men også mig selv? Enhver follower af Reinhard Stelter må føle, at den er kærkommen.
Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi på CBS
Bogen på andre sprog
Kunsten at dvæle i dialogen er udkommet på engelsk: The Art of Dialog in Coaching. Se mere på Routledge, Taylor & Francis’ hjemmeside. Den engelske oversættelse vandt prisen som ”Coaching Book of the Year 2019” ved Henley Business School.
Viderebearbejdet udgave er udkommet på tysk: Coaching als mitmenschliche Begegnung. Se mere på Springer Verlag’s hjemmeside.
Relaterede varer
-
Kort & godt om COACHING
Hvad er coaching? De mange definitioner og forståelser er både svagheden og styrken ved coaching. I denne bog får modtagere og udbydere af coaching hjælp til at finde retning i forhold til de forskellige tilgange og tilbud, som eksisterer inden for feltet.
225,00 kr. -
Systemisk coaching, 2. udgave
Grundbog for coaches og andre samtalepartnere, der ønsker at dygtiggøre sig i arbejdet med samtaler og coaching. Denne 2. udgave er gennemskrevet og opdateret med ny litteratur, og der er tilføjet nye kapitler om bl.a. om grafisk facilitering.
430,00 kr. -
Kort & godt om SVÆRE SAMTALER
God ledelse indebærer, at man indimellem tager dialoger med sine medarbejdere om svære emner. Denne bog byder på konkrete metoder, eksempler og råd, som tilsammen giver dig inspiration og nye strategier til at håndtere de samtaler, du måske har en tendens til at undvige.
225,00 kr. -
Feedback gentænkt
Her er bogen, der giver dig ny inspiration og nye ambitioner for arbejdet med feedback.
300,00 kr. -
Den kierkegaardske samtalesløjfe
Præsenterer et eksistensfænomenologisk og narrativt perspektiv på samtaler, som er forankret i de filosofiske og psykologiske indsigter, som Søren Kierkegaard bidrager med i sine beskrivelser af menneskets eksistens, og som kan udfoldes inden for rammerne af protreptik og tredje generations coaching®.
350,00 kr. -
Coaching - Læring og udvikling
En af de første danske bøger om coaching.
350,00 kr. -
Narrativ organisationsudvikling
2. udgave er udvidet med et helt nyt kapitel om strategisk forandring og udvikling, der stiller skarpt på strategisk ledelse og følgeskab i en narrativ optik. Bogen er fuld af inspirationshistorier, interview med narrative praktikere og en vifte af konkrete metoder, værktøjer og modeller.
410,00 kr. -
Befri samtalen
Grundbog i professionelle samtaler til dig, der vil skabe virksomme og smidige professionelle samtaler.
300,00 kr. -
Tredje generations coaching ®
Med Tredje generations coaching® udfolder Reinhard Stelter et nyt univers for coaching og coachingpsykologi gennem en bearbejdelse af aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om det personlige lederskab. Forfatteren ønsker at kvalificere den evidensbaserede og reflekterende praksis inden for coaching og coachingpsykologien.
410,00 kr. -
Sigt efter motivation
Som leder har du en stor del af ansvaret for, i hvor høj grad dine medarbejdere er motiverede i det daglige arbejde.
270,00 kr.