
Læs sammen 0-1 LÆRERVEJLEDNING
194 sider + 170 kopiark, spil og aktiviteter til download
Læs sammen – Et eventyrligt læsesystem med dokumenteret effekt for alle børn i 0.-1. klasse
Vil du vælge et læsebogssystem, der kombinerer magi, struktur og forskning – og samtidig har særligt fokus på at forebygge læsevanskeligheder hos elever i risiko for dysleksi?
Læs sammen er et gennemprøvet og eventyrligt læsesystem til den første læseundervisning i 0.-1. klasse. Materialet åbner døren til et farverigt og fantasifuldt univers med snupse-svampe, sten-glukker, Alkymisten, skovens dyr og menneskebørnene Hans og Frida – og samtidig bygger det på metoder, som har vist størst effekt i danske og internationale studier.
Systemet fokuserer på de to undervisningselementer, der ifølge forskningen bedst støtter elever i risiko for at komme bagud:
- Integreret staveundervisning
- Øvelse i at huske og sige bogstavlyde
Læs sammen tilbyder:
- En læsebog med differentierede tekster om et eventyrligt univers med understøttende fantastiske illustrationer
- En arbejdsbog med varierende opgaver, der tilgodeser forskellige læringsstile
- En inspirerende og grundig lærervejledning, der bygger på den nyeste viden og giver side-for-side vejledning
- Online materiale: kopiark, håndfonemer, spil, videoer og et lydbilled-alfabet
- Evalueringsark, hvor eleverne reflekterer over læringsmålene
- Musik og sang skrevet af Martin Isgaard og Lauralil Ellise Isgaard, som understøtter bogstavindlæringen på en legende måde
Undervisningen er differentieret, men alle elever arbejder i samme læsebog. Dermed skabes både sammenhold og mulighed for individuel udvikling – hvad enten eleven er i risiko for dysleksi eller har brug for ekstra udfordringer. Systemet kan anvendes som bogstavgennemgang i 0. klasse eller som bogstavrepetition i 1. klasse og introduceres allerede fra første skoledag.
Der er lagt op til kreativitet, værkstedsundervisning, musik og bevægelse – og ikke mindst en stærk forældreinddragelse, også hvor forældre ikke har dansk som modersmål.
Læs sammen er det solide, fleksible og forskningsbaserede valg for skoler, der vil sikre både faglighed, fællesskab og fantasi i læseundervisningen fra dag ét.
Med lærervejledningen følger adgang til download og print af kopiarkene i farver samt adgang til arbejdsbogen som tavlebog fra systemets hjemmeside.
Find alle kopiarkene her. Få tildelt adgang, når du køber vejledningen ved at kontakte forlaget.
S sten-gluk hånddukken er et af væsnerne i bogsystemet: Læs sammen 1-2 – Et differentieret lærebogssystem til 1.-2. klasse.
Sten-glukken repræsenterer bogstavet s og spiser alt, der begynder med s, så skoven er ryddet for skrald.
Den kan anvendes i undervisningen eller sendes hjem sammen med weekenddagbogen som kan printes fra https://laessammen.dpf.dk/
Mål: Siddende: 20 cm. Bredde: 20 cm.
Materiale: Blød plys.
Kan købs via Time2learn.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2018
- ISBN
- 978-87-7158-628-2
- Antal sider
- 194
Om illustratoren
Bøgernes flotte billedunivers er illustreret af Vibeke Wang.
Anmeldelser
Universet i materialet er et, børnene vil elske, og det vil motivere til opmærksomhed. Børn, der bliver undervist, som materialet er tænkt, bliver helt sikkert dygtige. For underviseren er der rigtig mange elementer at holde styr på. Her synes jeg, lærervejledningen er meget vigtig. Den er inspirerende, struktureret og grundig. Vejledningen tydeliggør, hvordan den nyeste forskning ligger som basis for materialet. Det er sympatisk, at hjemmet forsøges inddraget i processen. Et gedigent og spændende materiale.
Folkeskolen.dk, oktober 2018
Forebyggende indsatser for elever i risiko for dysleksi
Vil du gerne vælge et læsebogssystem til 0. klasse med forebyggende indsatser for elever i risiko for dysleksi?
Læs sammen arbejder med de to undervisningselementer, som netop har til formål at støtte børn, som risikerer at komme bagud på et tidligt tidspunkt – integreret staveundervisning og øvelse i at huske og sige bogstavlyde.
Læs sammen samler de metoder ude i klasserne, som har vist størst effekt ifølge flere års afprøvninger og i overensstemmelse med danske og udenlandske forskningsresultater – både hvad angår at løfte de elever, der har er i risiko for dysleksi, men også at udfordre elever, der har brug for flere udfordringer.
Læs sammen arbejder både med differentieret læseundervisning i samme læsebog, og alle elever har integreret staveundervisning med at pusle lydrette ord med udvalgte bogstaver, som er gennemgået.
Kopisider
Ved køb af lærervejledningen kan alle kopisider downloades her.
Om Læs sammen
Læs sammen 0-1 består af:
- Læsebog
- Arbejdsbog
- Skrivebog med pusleopgaver
- Lærervejledning med adgang til 170 kopiark med danskspil med lydrette ord, målplakater og opgaver med fokus på opdagende skrivning
- Videoer med musik-bevægelsessange med alfabetet til hver kapitelhistorie*
- Video med håndfonemer*
- Arbejdsbogen som Tavlebog
- Sten-gluk hånddukke
*Videoer kan ses på youtube.
Gratis plakater
Plakat med Lydbilledalfabet og Læseforståelsesstrategier kan downloades gratis.
På Læs sammens facebook-side kan du se datoer for foredrag i Danmark, og i Læs sammens facebook-gruppe kan undervisere udveksle inspiration.
Målgruppe
Materialet tager udgangspunkt i niveauet for børnehaveklasse-1. klasse.
Fagligt oplæg
Hvis I på jeres skole ønsker et gratis oplæg om materialet, kan I skrive jer op her. Eller skrive til Signe Stiig på ssa@dpf.dk