
For nogle kan læsning allerede fra de første skoleår opleves som et nederlag – og her skal vi sætte ind! Tidligt og målrettet.
MESTRINGSVEJEN er en praksisguide til arbejdet med de følelsesmæssige sider ved at være i afkodningsvanskeligheder. Guiden fokuserer på at styrke elevens deltagelse og motivation og sikre succes med læsning både i skolen og derhjemme.
Med bogen får du:
- Viden om barnets læseudvikling og risiko for ordblindhed.
- Mestringsmodellen: et fuldt forløb til en tidlig indsats i 1.-3. klasse med aktiviteter og øvelser, der forebygger læsevanskeligheder.
- En værktøjskasse med kopiark og materialer designet til at gå rent ind hos børnene og hjælpe med samarbejdet med forældre, lærere mv.
Bogen er skrevet af forfatterne til ORDBLINDES VEJ TIL MESTRING, der henvender sig ordblinde elever fra 4. klassetrin og op. MESTRINGSVEJEN tager fat på indsatsen for elever, der er i risiko for ordblindhed i de tidlige skoleår.
MESTRINGSVEJEN understreger, at børn er forskellige og lærer i forskelligt tempo. Derfor er der brug for en målrettet tidlig indsats, der giver alle elever mulighed for at skabe et positivt selvbillede – det bedste udgangspunkt for at forebygge ordblindhed.
Bogen henvender sig til læsevejledere, ordblindelærere og andre, der arbejder med børn i risiko for ordblindhed i indskolingen.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2025
- ISBN
- 9788771858570
- Antal sider
- 212
Rettelse s. 37
Der er desværre sket en fejl ifm. grafisk ombrydning af bogen. Den fulde sætning nederst på side 37 lyder:
“Dette sproglige fokus har til formål at udvikle alle elevers og i særdeleshed Alans ordforråd, sprogbrug og sproglige bevidsthed (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019).”
Vi beklager fejlen.
Kopisider
Du kan finde alle kopisider og materialer, der hører til bogen, her.
Anmeldelser
MESTRINGSVEJEN er en veldisponeret og praksisnær guide, der med stor faglighed og empati formår at sætte fokus på en ofte overset elevgruppe. Bogen er et stærkt redskab for alle, der arbejder med læsning og inklusion i indskolingen, og den anbefales varmt til både nyuddannede og erfarne fagpersoner.
Læsepædagogen
Et af bogens store styrker er dens praksisnære tilgang. Gennem cases – læreren Louise og fem elevtyper – bliver indholdet levende og let tilgængeligt, også for den mindre erfarne ressourceperson [...] Særligt 'Mestringsbogen' og de tilhørende øvelser giver inspiration til arbejdet med elevernes mestring og motivation, som alle fagprofessionelle kan få glæde af.