Af Stine Kejser Prip

Ordblindes læselyst

En praksisguide til at understøtte læseglæde i grundskolen

  • Antal
    -
    +
    300,00 kr.
I alt
300,00 kr.
240,00 kr. ekskl. moms
Inspiration og konkrete redskaber til at skabe grobund for ordblinde elevers læselyst, så de selv vælger at læse mere.

Ordblindes læselyst giver lærere inspiration og konkrete redskaber til at skabe grobund for ordblinde elevers læselyst, så de selv vælger at læse mere. Med læselysten som motor får de mere øvelse og udvikler deres læsekompetence.

Elever med ordblindhed stopper ofte med at læse på mellemtrinnet. Det man ikke er god til, har man ofte ikke lyst til. Det kan blive en negativ spiral for mange elever med ordblindhed. Den usikre læsekompetence giver ofte lav læselyst, og jo mindre de læser, desto mindre øvelse får de, og det er svært at blive en god læser uden træning.

Metoden i Ordblindes læselyst er udviklet på baggrund af selvbestemmelsesteorien og udfolder, hvordan du på læsemøder understøtter elevernes behov for autonomi, kompetence og samhørighed.

Metoden er udviklet særligt til de elever på mellemtrinnet, der oplever modvind på læseudviklingsvejen, men metoden kan også bruges til alle andre elever, der ikke læser af lyst.

I bogen får du anvisning på et forløb med læsemøder. Læsemøderne afholdes i otte uger på mellemtrinnet i forskellige konstellationer alene som dansklærer eller sammen med kollegaer.

Forløbet kan gennemføres i klassen eller med en mindre gruppe børn og fokuserer på elevernes læselyst.

Du kan læse hele bogen eller gå direkte til metodebeskrivelsen og komme hurtigt i gang.

Fakta

Udgivelsesår
2023
ISBN
9788771855197
Antal sider
82

Om forfatteren

Stine Kejser Prip

Stine Kejser Prip er uddannet lærer og har en diplomuddannelse i læsning og skrivning og en master i positiv psykologi. Stine er tidligere koordinator og underviser på Læsecentret i Norddjurs og læsekonsulent i PPR og arbejder nu som pædagogisk leder på Beder Skole.

FAGLIGT OPLÆG

Ønsker I et gratis oplæg om materialet på jeres skole, kan I skrive jer op via denne formular. Eller kontakte læremiddelkonsulent Signe Stiig Aage direkte på ssa@dpf.dk.

Anmeldelser

En rigtig god, velskrevet og relevant bog, der tager fat omkring en væsentlig udfordring med at få ordblinde elever i 3.-6. kl. til at fortsætte læsningen. Det er en stor styrke, at bogen er så praksisnær og kommer med mange konkrete eksempler på tiltag.

Lektørudtalelse, DBC

Bogens styrke er dens helt konkrete praksisanvisende tilgang til at skabe og understøtte læselyst for ordblinde elever, der kæmper med at læse. Det er et perspektiv, som er lidt overset i vores fokus på læseteknologi, så tak for at tage det op.

Fagbladet Folkeskolen

Bogen ORDBLINDES LÆSELYST giver lærere inspiration og konkrete redskaber til, at alle i klassen kan komme til at bruge læselysten som motor for udvikling af læsekompetencen [...] Jeg mener, at denne bog bør findes på enhver mellemtrinsskole.

Læsepædagogen

Relaterede varer