Af Michael Tolstrup og Pernille Erichsen

Sigt efter motivation

Motivational Interviewing i ledelse

  • Bog
    -
    +
    270,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    188,00 kr.
I alt
270,00 kr.
216,00 kr. ekskl. moms
Som leder har du en stor del af ansvaret for, i hvor høj grad dine medarbejdere er motiverede i det daglige arbejde.

Jo mere det lykkes for dig at fremme deres motivation, jo mere vil der være grobund for både tilfredse medarbejdere og værditilvækst for den virksomhed, du er leder for.

Sigt efter motivation giver et kvalificeret bud på, hvordan du kan løse ”motivationsudfordringen” i praksis. Bogen introducerer dig for den internationalt anerkendte og evidensbaserede metode Motivational Interviewing (MI) i en ledelsesmæssig kontekst og viser, hvordan du med simple greb kan styre samtaler i en retning, der fremmer motivation hos dine medarbejdere, og hvordan du kan tage hånd om din egen motivation.

Der arbejdes med tre grundlæggende antagelser:

  • At der ganske simpelt ikke findes umotiverede mennesker! Som leder skal du undersøge, hvad medarbejderen er motiveret til, og ikke om vedkommende er motiveret.
  • At relationen er afgørende for graden af motivation. Uden en god relation til dine medarbejdere har du ingen chance for at fremme deres indre motivation.
  • At tanker og sprog skaber vores handlinger. Det er igennem, hvad vi siger, og hvad vi tænker, at vi kan ændre, hvad vi gør.

Sigt efter motivation henvender sig primært til ledere, men konsulenter, medarbejdere og andre, der ønsker en konkret og praksisnær metode til at fremme motivation på arbejdspladsen, kan også få stor gavn af at læse bogen og afprøve nogle af dens værktøjer i praksis.

Fakta

Udgivelsesår
2013
ISBN (Bog)
978-87-7706-841-6
ISBN (E-bog)
978-87-7158-017-4
Antal sider
216

Om forfatterne

Michael Tolstrup

Michael Tolstrup er rådgiver og coach for ledere i private og offentlige organisationer. Ved siden af sit forfatterskab er han iværksætter, hvor han i virksomheden led by you hjælper ledere og medarbejdere med at skabe resultater gennem en mere intelligent og bæredygtig tilgang til ledelse, organisationsudvikling og samarbejde. Han er uddannet økonom og tidligere redaktør af Børsens Ledelseshåndbog i personligt lederskab.

Pernille Erichsen

Pernille Erichsen er ekspert i Motivational Interviewing og medlem af det internationale trænernetværk ?Motivational Interviewing Network of Trainers? (MINT). Pernille er konsulent i Implement Consulting Group og arbejder her med at skabe udvikling, højere grad af ledelsesintegritet og bedre resultater for ledere og deres team. Pernille er desuden erfaren underviser og rådgiver inden for facilitering og procesdesign. Hun har arbejdet med en række private og offentlige virksomheder som Finanstilsynet, Nykredit, Region Hovedstaden, Aarhus Universitet, Dansk Arkitektur Center og NNIT.

Bogpræsentation

Hør forfatterne præsentere bogen.

Anmeldercitater

... en rigtig god bog, med mange spændende værktøjer og refleksioner. Det vil være inspirerende læsning for mange ledere.

Mette Fersum, DBC lektørudtalelse uge 37, 2013.

Relaterede varer