Af Reinhard Stelter

Tredje generations coaching ®

En guide til narrativ-samskabende teori og praksis

  • Bog
    -
    +
    410,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    279,00 kr.
I alt
410,00 kr.
328,00 kr. ekskl. moms
Med Tredje generations coaching® udfolder Reinhard Stelter et nyt univers for coaching og coachingpsykologi gennem en bearbejdelse af aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om det personlige lederskab. Forfatteren ønsker at kvalificere den evidensbaserede og reflekterende praksis inden for coaching og coachingpsykologien.

Bogen er funderet på en samfundsmæssig forståelse af coaching. Coaching er blevet så betydningsfuld, fordi samfundet opleves som uoverskueligt og hyperkomplekst. Viden skal nu udformes og anvendes i specifikke kontekster og situationer, og både i privatliv og i det offentlige rum skal vi lære at forhandle os til rette. Coaching kan hjælpe os til at skabe ny viden og mestre sociale forhandlinger. Coaching er dermed en slags fødselshjælp til nye refleksioner og perspektiver.

Tredje generations coaching® sætter fokus på værdirefleksion og identitetsarbejde. Der fokuseres på det narrativ-samskabende partnerskab mellem coach og coachee: Meninger og betydninger genereres i fællesskab under samtalen, hvor begge parter er på en rejse, og hvor nye fortællinger langsomt udformer sig.

Bogen henvender sig til den reflekterende praktiker og til alle, der interesserer sig for en videreudvikling af teori og praksis inden for coaching og andre samskabende dialogformer.

Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv. Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.

Engelsk udgave

Tredje generations coaching® er udkommet på engelsk: A guide to Third Generation Coaching.
Se mere på Springer Verlags hjemmeside.

Fakta

Udgivelsesår
2012
ISBN (Bog)
978-87-7706-792-1
ISBN (E-bog)
978-87-7158-053-2
Antal sider
320

Om forfatteren

Reinhard Stelter

Reinhard Stelter er ph.d. i psykologi og professor i sport- og coachingpsykologi, leder af Coaching Psychology Unit, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, hvor han desuden forsker og underviser inden for psykologi, coaching, læring, udvikling og ledelse.

Om serien

Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv.

Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.

Anmeldercitater

Tredje generations coaching sætter en forskningsfaglig standard, som ikke bliver tangeret foreløbig. Den er forfriskende og videreudvikler en ny praksis inden for coaching, hvor Stelter igen gør en pionerindsats. Bogen har internationalt format.

Tobias Dam Hede, Chefkonsulent, Ph.D., Rambøll/Attractor

.. Her fremlægges yderst interessante aspekter om coaching som psykologisk disciplin ... Hvad kan der siges om coaching i en psykologisk referenceramme, som denne bog ikke nævner?!

Vibe Strøier, Psykolog Nyt nr. 19, 2012

... en rigtig velskrevet, seriøs og gedigen lærebog, der stiller krav om fordybelse og eftertanke. (5 ud af 6 stjerner)

Egon Petersen, Danske Kommuner no.30, 2012.

Det siger forfatteren

Derfor skrev jeg bogen:
”Efter udgivelsen af bogen ”Coaching – læring og udvikling”, som udkom i 2002, og som jeg har været redaktør og forfatter af, har coachingfeltet udviklet sig til et stort arbejdsfelt med stigende professionalisering og længerevarende uddannelser. Som konsekvens af denne udvikling var det nødvendigt for mig at kvalificere coaching og coachingpsykologi yderligere ved at præsentere en forskningsbaseret bog, som samtidig har stor appel til den øvede praktiker. Bogen præsenterer coaching i en videreudviklet form, som lever op til de samfundsmæssige forandringer og de krav der stilles til udviklings- og refleksionsbaserede dialoger.”

Mine inspirationskilder:
”Jeg arbejder med coaching og coachingpsykologi i praksis, teori og forskning og er både nationalt og internationalt en højt anerkendt fagperson inden for feltet. Bogen udfolder min professionelle praksis og min forskning inden for coaching(psykologi) og stiller dermed feltet på et evidensbaseret grundlag.”

Det er jeg særlig stolt over:
”Jeg er særlig glad for, at det lykkedes mig at kombinere det forskningsmæssige med en meget konkret praksis, som giver læseren mulighed for at se, hvordan coaching helt konkret kan udformes.”

Sådan finder jeg værdi i mit arbejde:
Jeg oplever mit arbejde som et stort privilegium, idet jeg er med til at udvikle et forskningsfelt og samtidig have konkret nærvær med mennesker, som selv er interesserede i at blive coach, eller som jeg har samtaler med med henblik på deres egen udvikling som mennesker.”

Mit forbillede:
”Jeg ved ikke, om jeg direkte har et forbillede, men jeg har enorm respekt og beundring for en person som Nelson Mandela, som har været i stand til at tilgive sine tidligere fjender, og som har gjort alt for, at gamle modstandere kunne forsones.”

Relaterede varer