KIDS Fokus
KIDS Pædagogisk Udviklingsforløb
Type
KIDS Fokus
Få et skræddersyet KIDS Pædagogisk Udviklingsforløb
Et KIDS Pædagogisk Udviklingsforløb kan indeholde flere af vores ydelser og kan sammensættes på forskellig vis, så jeres institution kan få lige præcis det udviklingsforløb, I har behov for og ønsker jer.
Forløb og indhold
Et KIDS Pædagogisk Udviklingsforløb kan se meget forskelligt ud, og derfor indledes forløbet med en dialog om, hvordan det skal sammensættes, så det passer til den givne institution, fx observation, rapport, mundtlig feedback samt dialogisk oplæg, som kan gentages over en valgt periode.
Forløbet kan vare en enkelt dag eller strække sig over en længere periode.
Målgruppe
Forløbet er målrettet dagtilbud og fritidstilbud og henvender sig til fagprofessionelle og fagpersoner, som interesserer sig for pædagogisk udvikling og ønsker en indgående udvikling i deres institution.
Udbytte
Efter et KIDS Pædagogisk Udviklingsforløb har I fået viden om og indsigt i kvaliteten i jeres institution samt blik for de udviklingsmuligheder, der er for at højne kvaliteten af børnenes udviklingsbetingelser. Målet er, at institutionen efterfølgende kan arbejde mere konkret med at udvikle og forbedre de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for trivsel, læring og udvikling.
Undervisere
Konsulenterne på KIDS Pædagogisk Udviklingsforløb er certificerede i KIDS og har typisk en pædagogfaglig uddannelse samt erfaring fra praksis, der er koblet med en akademisk uddannelse. De har flere års erfaring med KIDS – både i forhold til observation i praksis og til implementering af KIDS som evalueringsredskab i dagpleje, daginstitutioner og fritidstilbud.
Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt venligst salgschef Susanne Handberg på tlf. 3147 6235 eller på mail: sh@dpf.dk
Pris
Tilbud udarbejdes.
Kort om KIDS
KIDS er et redskab til at evaluere og udvikle den pædagogiske kvalitet og praksis i dagtilbud. KIDS er udviklet til brug i en dansk kulturel sammenhæng og bygger på forskning og teori om, hvad der skaber trivsel og gode udviklingsmuligheder for børn. Redskabet har således fokus på at evaluere og udvikle de omgivelser, der udgør børnenes betingelser for udvikling, læring og trivsel.
KIDS anvendes både af dagtilbud og af kommuner i deres pædagogiske tilsyn og udviklingsarbejde.
Det kræver viden og indsigt at anvende KIDS-redskaberne korrekt, og derfor anbefaler vi altid, at man deltager i et introduktionskursus. Skal din institution eller din kommune arbejde med KIDS, anbefaler vi desuden, at lederen eller den pædagogiske konsulent certificeres i brugen af KIDS. Som KIDS-certificeret kan du vejlede og supervisere andre i brugen af KIDS.