Af Hanne V. Moltke, Trille Frodelund Lykke og Ida Gamborg Nielsen

Hybrid ledelse

Samarbejde på tværs af tid og sted

  • Bog
    -
    +
    280,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    197,00 kr.
I alt
280,00 kr.
224,00 kr. ekskl. moms
Sammenhængskraft, opgaveløsning og trivsel på den hybride arbejdsplads.

At hjemmearbejde og dermed den hybride arbejdsplads i større omfang end tidligere er kommet for at blive, er der næppe nogen tvivl om. De fleste organisationer har i dag indrettet sig hybridt i en eller anden grad med fleksibilitet i arbejdstiden og fx hjemmearbejde eller arbejde hos kunder eller på rejser. Mange steder sker det helt smidigt og problemfrit, men indimellem kan den hybride struktur udfordre fællesskabet og gøre opgaveløsningen vanskeligere.

Som leder kan man let føle sig klemt i de nye krav og arbejdsvilkår. Hvordan arbejder man med motivation og trivsel, når man ikke kan se medarbejderne direkte i øjnene eller være i dialog med hele arbejdsfællesskabet på samme tid? Hvordan får man organisationens strategiske fokus til at træde tydeligt frem, når kommunikationen foregår ad kanaler, som man ikke nødvendigvis har erfaring med? Det er spørgsmål som disse, denne bog adresserer.

Hybrid ledelse – samarbejde på tværs af tid og sted giver kyndig vejledning i at få det bedste ud af den hybride arbejdsplads. Det er en bog til ledere, HR-afdelinger – og alle andre, som skal få samarbejde og opgaveløsning til at fungere i et hybridt arbejdsfællesskab.

Fakta

Udgivelsesår
2022
ISBN (Bog)
978-87-7158-233-8
ISBN (E-bog)
978-87-7158-234-5 (ePub)
Antal sider
166

Om forfatterne

Hanne V. Moltke

Hanne V. Moltke er partner og organisationskonsulent i konsulentvirksomheden New Stories, underviser og proceskonsulent. Uddannet cand.mag. og certificeret coach. Forfatter, medforfatter og bidragyder til en lang række bøger, bl.a. Ledelse efter fyringer (2017), Grafisk facilitering – når ord og billeder mødes (2016), Social kapital i aktion (2015) og Social kapital i organisationer – ledelse, kommunikation og samarbejde (2014).

Trille Frodelund Lykke

Trille Frodelund Lykke er cand.psych. med speciale i arbejds- og organisationspsykologi og partner i konsulenthuset New Stories, der arbejder med ledelsesudvikling, social kapital og arbejdsmiljø.

Ida Gamborg Nielsen

Ida Gamborg Nielsen er master i relationel ledelse, kaospilot og partner i New Stories.

Fra bogens forord

Det er vores ærinde med denne bog at bidrage til, at organisationer kan høste de fordele, der er ved fleksibilitet både fra arbejdspladsens og fra medarbejdernes side – samtidig med at man arbejder med at styrke de forhold, som kan komme til at lide under fleksibiliteten. Det handler om bevidst ledelse af fællesskabet for at styrke
sammenhængskraften, samarbejdet på tværs i organisationen samt innovation og kvalitet.

Relaterede varer