Af Karsten Mellon

Ledelse af medarbejdere

Perspektiver, definitioner og kvalificerede bud

  • Bog
    -
    +
    349,00 kr.
  • E-bog
    -
    +
    244,00 kr.
I alt
349,00 kr.
279,20 kr. ekskl. moms
Hvad er god ledelse af medarbejdere? Hvordan kan lederen forstå sin særlige rolle? Antologien samler perspektiver og definitioner på kvalificeret ledelse af medarbejdere.

LEDELSE AF MEDARBEJDERE præsenterer i 15 kapitler en række perspektiver på temaet ledelse af medarbejdere, herunder: kommunikation, kreativitet, magt, læring, professionelle samtaler, psykologisk tryghed, konfliktkompetence, mod i ledelse, arbejdsmiljø og bæredygtigheds- og udviklingsmål.

LEDELSE AF MEDARBEJDERE er skrevet af førende danske ledelsesforskere,-undervisere og -konsulenter og to internationale koryfæer, Amy C. Edmondson og Kenneth J. Gergen.

Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for ledelsesfeltet – og til ledelsesinteresserede i almindelighed.

Alle kender til dårlige, inkompetente ledere. Når vi taler så meget om god ledelse, skyldes det bl.a., at vi gerne vil vide så meget om ledelse, at vi kan undgå de dårlige ledere
– Steen Hildebrandt, i kapitlet ‘Ledelse af mennesker i virksomheder’

Fakta

Udgivelsesår
2023
ISBN (Bog)
9788771857146
ISBN (E-bog)
9788771857153 (ePub)
Antal sider
282

Om forfatteren

Karsten Mellon

Karsten Mellon, ph.d., cand.mag. i pædagogik og master i organisationspsykologi. Ledelsesforsker, forfatter og ekstern lektor, tilknyttet hhv. Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Professionshøjskole.

Redaktør og bidragydere

Ledelse af medarbejdere er redigeret af Karsten Mellon og rummer bidrag af:

  • Ann Starbæk Bager, ph.d., lektor ved Institut for Kommunikation og Design ved Syddansk Universitet og ekstern lektor ved Aalborg Universitet.
  • Timo Klindt Bohni, cand.psych.aut., erhvervspsykolog og partner i konsulentvirksomheden MacMann Berg.
  • Amy C. Edmondson, ph.d., Novartis Professor of Leadership and Management ved Harvard Business School. E
  • Claus Elmholdt, ph.d., cand.psych., direktør LEAD enter Next Level, lektor og tidligere professor ved Aalborg Universitet (2010-2013).
  • Morten Fogsgaard, cand.psych. med speciale i erhvervspsykologi. Morten er innovationsdirektør, erhvervsforsker og partner i konsulentfirmaet UKON.
  • Søren Frimann, ph.d. i organisationskommunikation, lektor og sektionsleder på Institut for læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.
  • Kenneth J. Gergen, ph.d., Senior Research Professor ved Department of Psychology, Swarthmore College, Pennsylvania, USA, Honorary Professor ved University of Buenos Aires.
  • Caroline Howard Grøn, ph.d., lektor ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
  • Dion Rüsselbæk Hansen, ph.d., lektor og leder af forskningsprogrammet Pædagogik, Kultur og Ledelse ved Syddansk Universitet samt oplægsholder.
  • Steen Hildebrandt, ph.d., professor emeritus ved Aarhus Universitet (organisation og virksomhedsledelse), adjungeret professor ved CBS (lederskab), adjungeret professor ved Aalborg Universitet (læring og filosofi) samt foredragsholder og forfatter.
  • Helene Kræmmergaard Kiær, afdelingschef på TECHCOLLEGE, Aalborg.
  • Anders Raastrup Kristensen, ph.d., lektor ved Retsmedicinsk Institut, Afdeling for Retspatologi, Københavns Universitet, og ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS (Copenhagen Business School).
  • Karsten Mellon, ph.d., ekstern lektor ved hhv. Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Læring og Syddansk Universitet, Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse.
  • Janne Skakon, ph.d., erhvervspsykolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet, Institut for Psykologi.
  • Reinhard Stelter, ph.d. i psykologi, professor i idræts- og coachingpsykologi og leder af Coaching Psychology Unit, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Akkrediteret coachingpsykolog i egen praksis.
  • Lene Tanggaard, ph.d., rektor ved Designskolen Kolding og professor ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi.
  • Emily Rose Tangsgaard, ph.d., adjunkt ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
  • Nana Vaaben, ph.d., docent på Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
  • Elsebeth Wiwe, lektor og ledelseskonsulent på professionshøjskolen UCN, act2learn.

Oversætter

Kapitel 6 ‘Vejen til relationel ledelse’ af Kenneth J. Gergen og kapitel 9 ‘Psykologisk tryghed i ledelse af medarbejdere’ af Amy C. Edmondson er oversat fra engelsk af Jacob Giese.

Anmeldelser

Denne bog er en uvurderlig ressource for både erfarne ledere, der ønsker at opdatere deres tilgang, og for dem, der er nye inden for ledelsesområdet og søger at lære og udvide de grundlæggende principper […] Bogen formår at gøre komplekse teorier letforståelige ved at bruge konkrete eksempler og casestudier, der relaterer sig til virkelige arbejdssituationer. Dette gør det nemmere for læseren at forbinde teorien til praksis, og skaber samtidig en mere engagerende læseoplevelse. Alt i alt er LEDELSE AF MEDARBEJDERE uundværlig læsning for enhver, der interesserer sig for ledelse (eller uddanner sig i ledelse).

Nanna Lohman, vicekommunaldirektør i Lejre Kommune

[...] en sand tour de force gennem alskens aspekter af ledelse og med et stort antal bidragsydere. Bogen vil formentligt blive brugt på diverse diplom- og masteruddannelser i ledelse qua dens kalejdoskopiske natur, men er bestemt læseværdig for knap så teoretisk interesserede ledere også.

Jonatan Schloss, direktør i Komponent

Bogen er en glimrende refleksionsplatform, der giver læseren mulighed for at være nysgerrig på egen ledelse […] Bogen mindede mig også personligt om at gennem et langt lederliv, så er det helt naturligt, at man har brug for forskellige tilgange til ledelse under rejsen i tiden og skiftende brancher - det afhænger især af kontekst og opgave.

Lars Møldrup, kommunaldirektør i Tønder Kommune

Relaterede varer