Omkring 1 procent af børnene i Danmark får diagnosen autisme eller autismespektrumforstyrrelse (ASF). Der er også mennesker, der diagnosticeres senere i livet. Som psykolog Bo Hejlskov Elvén fremhæver i sin bog Kort & godt om AUTISME er hovedkriteriet for at få diagnosen, at man ikke kan klare sig i sin hverdag. Det betyder således, at for nogle opdages diagnosen, når kravene til, hvad man skal kunne klare i sin hverdag, vokser. Autisme er ikke ens hos alle – deraf betegnelsen autismespektret – og derfor er livet for mennesker med autisme meget forskelligt afhængig af graden af deres vanskeligheder. Men det centrale i diagnosekriterierne er sociale vanskeligheder samt særinteresser eller stereotype handlinger af særlig høj intensitet. I Hejlskov Elvéns bog kan man læse nærmere om diagnosekriterierne, funktionsnedsættelsen og dens årsager, de vanskeligheder, mennesker med autisme har, samt mulige pædagogiske indsatser og behandlingsmuligheder. I denne artikel præsenteres nogle af vanskelighederne samt nogle indsatser og strategier, der kan hjælpe dem med at fremme deres trivsel.

”En kombination af nedsatte sociale evner og nedsat fleksibilitet er det, man i psykiatrien har bestemt kendetegner mennesker med autisme. Vi kalder det kernesymptomerne.”

Kort & godt om AUTISME, Bo Hejlskov Elvén

De typiske vanskeligheder for dem, der diagnosticeres tidligt, er sprogvanskeligheder og udfordringer i forhold til samværet med andre børn. Mennesker med autisme har svært ved at forudsige, hvad der kan ske, da de har en mindre grad af såkaldt central kohærens. Det har også betydning for det sociale samspil med andre mennesker. Det kan også hænge sammen med, at de er mindre fleksible, og således ofte vælger og foretrækker noget velkendt. Det betyder, at skift og uforudsigelige situationer kan virke angstfulde for dem. Foruden udfordringer med fleksibilitet er de særligt følsomme overfor sanseindtryk såsom lys, lyde, smag og taktile forhold samt heftige følelsesudtryk fra andre mennesker såsom vrede. Desuden kan de være meget stressfølsomme, hvilket ifølge Bo Hejlskov Elvén sandsynligvis skyldes, at de i forvejen har mange stressfaktorer i livet:

”Det må være enormt stressende ikke at kunne forudsige, hvad der kan ske. Situationer, som kræver fleksibilitet, er enormt stressende, hvis man ikke er særlig fleksibel. Og sanseindtryk stresser hele ens organisme, særligt hvis man er ekstra sansefølsom.”

Indsatser og strategier

Der findes en række pædagogiske tiltag, som kan støtte både børn, unge og voksne mennesker med autisme i deres hverdag. Det drejer sig blandt andet om at hjælpe dem med at skabe forudsigelighed ved at lave detaljerede og eventuelt illustrerede dagsskemaer for deres hverdag. Desuden kan man støtte dem ved at skabe et roligt og behageligt miljø uden stressfaktorer og generelt hjælpe dem med forskellige daglige gøremål. Der findes også nogle fysiske hjælpemidler, som for eksempel kan skærme dem fra støj og andre forstyrrelser i skolen og på arbejdspladsen.

”Hvis man har autisme, er der ikke pr. automatik nogen begrænsninger i forhold til at vælge erhvervsområde.”

Autisme på arbejde, Tony Attwood og Michelle Garnett

På arbejdspladsen kan man igangsætte nogle konkrete strategier, der kan forbedre forholdene og trivslen for mennesker med autisme. For som psykologerne Tony Attwood og Michelle Garnett skriver i bogen Autisme på arbejde, har kulturen og rummeligheden på arbejdspladsen en stor betydning for deres trivsel:

”Mennesker med autisme bidrager med mange talenter og styrker til hele samfundet og dermed også til deres respektive arbejdspladser. De har en anderledes måde at sanse, tænke, lære og relatere sig til andre på. De kan bidrage til et tilfredsstillende arbejdsliv, hvilket dog forudsætter, at der på arbejdspladsen er en understøttende, fleksibel og respektfuld kultur, og at arbejdspladsen kender til de særlige karakteristika ved autisme.”

Attwood og Garnett præsenterer en række redskaber med dertilhørende øvelser, hvor medarbejdere med autisme kan identificere deres styrker og udfordringer, som kan hjælpe dem med at fremme deres trivsel og håndtere blandt andet stress, deres sansefølsomhed og det sociale. Arbejdspladsen kan blandt andet tilbyde en støttegruppe eller en mentor, som medarbejderen kan dele sine redskaber og strategier med, så de bedre kan forstå og støtte medarbejderen.

Det kan også være en fordel at have et skærpet fokus på kommunikationen, da der kan være en forskel på autistiske og neurotypiske menneskers sprogbrug og kommunikationsform. Der kan for eksempel være situationer, hvor noget af den ene bliver forstået bogstaveligt og konkret, selvom det ikke var intentionen fra den anden. I bogen Autisme og kommunikation af lektor i dansk Nina Berg Gøttsche og psykolog Aase Holmgaard kan man læse eksempler på forskelle mellem autistisk og neurotypisk sprogbrug og få indblik i metoder til at analysere og forstå kommunikationen.