Tema

Organisationer i en verden i forandring

Verden ændrer sig hele tiden, og organisationerne skal være på forkant og følge med. Men forandringerne baner også vejen for, at man tænker organisation, strategi og forretning på nye måder.   

Image

Det er et vilkår, at verden er i udvikling og opbrud. Det stiller store krav til organisationerne, når der kommer mere og mere globalisering, ny teknologi og nye forretningsmodeller. Også velfærdsstaten, som vi kender den, er under pres. Ikke bare i corona-tiden, men i det hele taget. Der sker et væld af radikale forandringer for samfund, mennesker og organisationer. Og det baner vejen for, at man tænker organisation, strategi og forretning på nye måder.

Nogle gange sker forandringerne i små skridt, andre gange i kvantespring. Organisationer er åbne konstruktioner, som påvirker og bliver påvirket af omverdenen og alle de nybrud, der sker i den. Opgaven for organisationer og ledelse er at holde et vågent øje med alt det, der forandrer sig i verden, tænke fremad og justere kursen.

Ingen enkeltperson eller enhed i en organisation er en isoleret ø. Vi påvirker gensidigt hinanden på måder, som vi nogle gange ikke kan få øje på og heller ikke ønsker, men som vi er ikke desto mindre forpligtede til at overveje og tage stilling til.
Der er brug for, at vi udstrækker denne tænkning til den større verden uden for organisationen. En organisation er heller ikke en øde ø, men indgår i komplekse relationer med tilsvarende organisationer, samarbejdspartnere, konkurrenter, myndigheder, borgere og kunder.

Haslebo: Relationer i organisationer

Mange organisationer står i dag med et ben i et gammelt, og på mange måder udtjent, verdensbillede, der er født af den industrielle epoke. Samtidig har de et andet ben i et nyt verdensbillede, som indebærer et brud med en række af vores hidtidige opfattelser af, hvad effektiv ledelse og eksemplariske organisationer er.
Da vi er i en overgangsfase, kan vi kun se spor og antydninger af det nye verdensbillede.

Drøschler (red.): Organisationer i en overgangstid

Bøger om temaet