Af Jette Bramsen, Jørgen Due Madsen, Lise-Mette Holton og Randi Øibakken

Kognitiv adfærdsterapi ved depression

Manual til gruppebehandling

  • Bog
    -
    +
    200,00 kr.
I alt
200,00 kr.
160,00 kr. ekskl. moms
Denne manual beskriver 12 sessioner i et kognitivt gruppebehandlingsforløb af mennesker, som har en depression eller depressive restsymptomer, men den vil også kunne bruges som depressionsforebyggelse.

Dokumenterede undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi i gruppe både har en antidepressiv effekt og forebygger tilbagefald på længere sigt.

Hver session beskrives udførligt med hensyn til indhold, instruktioner, spørgsmål, øvelser, hjemmearbejde, arbejdsskemaer etc. Manualen beskriver den forskningsmæssige baggrund for behandlingen og giver gode råd til terapeuter om bl.a. intervention, forsamtale og rammer for behandlingen, og den afslutter med en omtale af effektevaluering og psykometriske skalaer.

Behandlingsforløbet har været afprøvet på en række psykiatriske behandlingssteder i Danmark, og manualen er et resultat af klinisk praksis med ca. 30 gruppeforløb med både indlagte og ambulante, depressive patienter.

Kognitiv adfærdsterapi ved depression henvender sig til psykologer, psykiatere og andre behandlere, der ønsker at etablere et gruppebehandlingsprogram for depressive klienter på et kognitivt grundlag, men kan også anvendes som inspiration til individuelle behandlingsforløb. Manualen forudsætter baggrundsviden i kognitiv adfærdsmæssig teori og metode samt erfaring med grupper.

Manualens arbejdsskemaer kan downloades gratis af kunder, der har købt manualen.

Fakta

Udgivelsesår
2008
ISBN (Bog)
978-87-7706-509-5
Antal sider
98

Om forfatterne

JB
Jette Bramsen

f. 1948, cand. psych. 1982. Specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi. Indtil august 2007 chefpsykolog og leder af Klinik for Psykoterapi og Supervision samt Center for Selvmordsforebyggelse, Ekspertisecentret, Oringe. Har i forbindelse med manual udarbejdelsen stået for workshops, supervision og implementering på de forskellige tilknyttede psykiatriske centre.

JM
Jørgen Due Madsen

f. 1952, læge 1980, speciallæge i psykiatri, gruppeanalytiker, psykoterapivejleder og supervisor, overlæge på Afdelingen for Angst og Depressionstilstande, Psykiatrisk Center Ballerup. Har i forbindelse med manualudarbejdelsen stået for workshops, supervision og implementering på de forskellige tilknyttede psykiatriske centre.

LH
Lise-Mette Holton

f. 1965, cand. psych. 1998. Specialist i psykoterapi. Privatpraktiserende psykolog i Vordingborg. Har i forbindelse med manual udarbejdelsen stået for workshops, supervision og implementering på de forskellige tilknyttede psykiatriske centre.

RØ
Randi Øibakken

f. 1972, cand. psych. 1997. Specialist i psykoterapi, uddannelseskonsulent i Psykiatrisk Uddannelsesenhed, Region Sjælland, Vordingborg. Har i forbindelse med manualudarbejdelsen stået for workshops, supervision og implementering på de forskellige tilknyttede psykiatriske centre.

Forventet levering: 2 uger

Denne bog bliver trykt, når du bestiller den (print-on-demand). Derfor skal du forvente lidt længere leveringstid. Normalt 2-3 uger.

OBS: Der er ingen returret på bøger, der er trykt i print-on-demand.

Relaterede varer