Angst er en helt almindelig følelse, som alle mennesker kender. Den beskytter og hjælper os til at styre udenom ting, der er farlige for os. Men nogle gange tager angsten overhånd og melder sig, når der ikke er fare på færde.

Alle kan blive bange, men angstlidelser skal ikke accepteres som noget “normalt”.

Kort & godt om BØRN & ANGST

For nogle børn og unge fylder angsten så meget, at det hæmmer deres hverdag. Det er måske svært at gå ud uden mor eller far, at sige noget i timerne eller at være sammen med mange mennesker på en gang.

Det er en stor belastning for et barn at have angst. Men det er også en stor udfordring for forældrene og søskende, der kan opleve, at hele familielivet kommer til at dreje sig om angsten og skal indrette sig efter den.

“Hvis du er forælder til et ængsteligt barn eller arbejder med et ængsteligt barn, ved du, hvordan det er at være gidsel. Det samme gør dit barn. Børn, der bekymrer sig meget, er taget som gidsler af deres frygt. … Angst har det med at vokse, brede sig, ændre form og generelt modstå forsøg på at tale den væk. Men der er håb,” skriver den amerikanske børnepsykolog Dawn Huebner i højtlæsningsbogen om angst, Når du bekymrer dig for meget – hvad så?,  der er en klassiker på feltet og en forskningsbaseret hjælp til forældre til børn med angst.

Der er ca. 1-2 børn med angst i hver skoleklasse, men ikke alle får den hjælp, de har brug for.

Der er omtrent 1-2 børn i hver skoleklasse, der har angst i et omfang, som hæmmer deres hverdag. Dvs. cirka 5% af alle børn i Danmark. Men det er ikke dem alle sammen, der får den hjælp, de har brug for. Det kan være svært for de voksne at se det som et problem, der kræver hjælp, fordi frygten også er en naturlig del af barndommen og af alle menneskers liv.

Angstlidelser hos børn og unge omfatter blandt andet:

• Angst for at blive adskilt fra mor og far (separationsangst)
• Angst for sociale situationer (social angst)
• Vedvarende ængstelighed og bekymring, som præger hele hverdagen (generaliseret angst)
• Angst for bestemte ting og situationer (fobier)
• Stærk angst, som kommer i anfald (panikangst)

Angst hos børn viser sig typisk på fire områder, der er fælles for de forskellige angstlidelser: følelser (fx bange, nervøs, stresset, sur mv.), kropslige reaktioner (fx uro, ondt i maven, hovedpine, hjertebanken mv.), tanker (katastrofetanker, bekymringer mv.) og adfærd (fx undgåelse, gråd, sikkerhedsadfærd mv.).

De fleste børn kan blive fri for angst

De fleste børn med angst kan komme angsten til livs eller få den håndteret på en måde, så barnet kan være med i alle hverdagens aktiviteter. Der er god hjælp at hente, uanset om barnet har angst i mild eller sværere grad. Der er gode behandlingsmetoder, og det kan være en hjælp – både for børn og forældre – at få mere at vide om angst og om, hvordan man kommer den til livs. Der er også meget, man kan gøre som forældre sammen med sit barn.

Angst er relativt nemt at behandle – og mange børn kan komme af med angsten.

Herhjemme henvises mange børn med angst til et såkaldt CoolKids-forløb. Det er forskningsbaseret kognitivt behandlingsprogram, der er specielt udviklet til behandling af angst hos børn, og bogen Hjælp dit ængstelige barn  er skrevet af programmets grundlægger Ronald Rapee. Andre steder arbejder man også med såkaldte metakognitiv behandling af angst hos børn. Fælles for de forskellige kognitive behandlingsformer er, at de er ret effektive:

“Paradoksalt nok er angst en af de psykiatriske lidelser, der lettest at behandle. De fleste bliver fri for alle angstlidelser efter bare 10-12 ugers kognitiv adfærdsterapi,” lyder det i Kort & godt om BØRN & ANGST, der er skrevet af psykologerne Barbara Hoff Esbjørn og Sonja Breinholst, som begge er/har været ledere af angstklinikken på Københavns Universitet.

I Danmark bliver der også forsket meget i børn og angst, og i hvordan man hjælper børn og unge af med deres angst. Eksperterne fra angstklinikkerne på både Aarhus Universitet og Københavns Universitet har skrevet flere af de bøger om børn og angst, du finder nedenfor.