Marianne Tolstrup

Om forfatteren

Marianne har arbejdet med vejledningsområdet i 16 år og underviser blandt andet på DUEK. Hun er uddannet lærer og cand.pæd.pæd. Hun har sidefag i psykologi og en master i positiv psykologi. Hun er censor på masteruddannelsen i positiv psykologi ved Aarhus Universitet, arbejder med efter- og videreuddannelse af lærere, vejledere, socialrådgivere m.fl. på UCL og underviser på diplomuddannelsen i vejledning.

Marianne har været konsulent i NVR (Nationalt center for realkompetence) siden centrets opstart i 2007. Her medvirker hun i projekter og udviklingsarbejde, der har til hensigt at analysere og udbrede brugen af arbejde ud fra realkompetencer.

Siden Mariannes første ansættelse som seminarielærer, har hun været interesseret i vejledningsområdet, og med den nyeste viden fra den positive psykologi, er der kommet forskningsmæssigt belæg for, at man lærer og udvikler sig mere og hurtigere, når man tager udgangspunkt i det, der virker, og i ens ressourcer. Dette har stor betydning for alle former for vejledningssituationer, hvor læring og udvikling er i fokus. Marianne anvender derfor positiv psykologi i vejledning, så de vejledte dermed bliver bevidste om deres ressourcer, og får hjælp til at arbejde ud fra disse. Da der ikke tidligere er udgivet et samlet materiale til vejledning, der har dette fokus, valgte Marianne at skrive bogen Ressourcefokuseret vejledning (2014).
 

Nationalt center for realkompetence: www.viauc.dk/projekter/NVR/Sider/NVR.

LinkedIn: linkedin.com/pub/marianne-tolstrup/32/963/810

UC Viden: www.ucviden.dk/portal/

Kontakt: mato1@ucl.dk
 



Det siger forfatteren om Ressourcefokuseret vejledning (2014)

Derfor skrev jeg bogen:
”Mange bøger er meget teoretiske og overlader omsætningen til praksis til læserne. Jeg ville det anderledes med denne bog. Ideen var, at der dels skulle være teoretisk begrundelse med henvisning til forskning for de områder, jeg inddrager, og dels konkrete ideer til hvordan man kan arbejde med vejledning i hverdagen. Det skulle være let at gå til, så alle de redskaber, der kan anvendes, skulle være tilgængelige i kopi form eller via QR-koder. At projektet er lykkedes, viser de reaktioner, jeg har fået på bogen. En af mine studerende, som er vejleder på et jobcenter, sagde: ”Denne bog vil jeg altid have stående på min hylde. Den bliver et redskab, jeg kommer til at bruge rigtig meget.”. Samtidig var det mit ønske, at bogen er til at gå til, letlæselig, uden at det går ud over kvaliteten af indholdet. Også dette har jeg fået bekræftet af mine studerende, der netop fremhæver, at den er let at gå til og let at forstå.”

Det er jeg særlig stolt over:
”Det har været spændende at omsætte teorier fra den positive psykologi til anvendelige redskaber, der kan bruges i en vejledningspraksis. Specielt øvelserne til brug i arbejdet med styrker har været givende at udvikle og afprøve. Jeg har her haft stor glæde af mine studerendes afprøvninger i praksis, som jeg fik lov til at følge på sidelinjen. Det har været herligt at få tilbagemeldinger fra praksis, der viste, hvor meget kraft der er i at fokusere på det ressourcefyldte. Mange af praksisfortællingerne er inddraget i bogen som cases.”

Sådan finder jeg værdi i mit arbejde:
”I min daglige undervisnings-, foredrags- og kursusvirksomhed får jeg energi af at udvikle nye måder at skabe god vejledning på, at samarbejde i praksis om afprøvning og udvikling og derpå have ny viden og nye metoder at videreformidle. Bogen afspejler forhåbentlig dette.”
 



Udgivelser på Dansk Psykologisk Forlag

  • I Ressourcefokuseret vejledning (2014) svarer Marianne på spørgsmålet om, hvordan man kan hjælpe dem, man vejleder, til at se flere muligheder, blive mere målrettede, få mere tro på egen kunnen og mere håb for fremtiden.

    Det er nemlig det, al vejledning drejer sig om. Men ifølge Marianne er det ikke altid så let. Derfor præsenter hun både en teoretisk ramme, der har hjemme primært i den positive psykologi, samt en række konkrete ideer til, hvordan AKT­-vejledere, UU­-vejledere, vejledere i jobcenterregi m.fl. kan arbejde ressourceorienteret i­ både individuelle, gruppevise og kollektive vejledningssammenhænge.

    Ressourcefokuseret vejledning indeholder blandt andet:
    • bud på, hvordan man kan arbejde med den vejledtes motivation ved at inddrage bl.a. self­-efficacy (troen på egen kunne) og begrebet flow
    • eksempler på og hjælp til at stille de gode spørgsmål
    • bud på, hvordan man kan arbejde anerkendende og værdsættende
    • forslag til måder, man kan arbejde med den vejledtes styrker på
    Bogens målgruppe er en bred gruppe af vejledere: AKT-­vejledere, UU-vejledere, vejledere i jobcenterregi, fastholdelsesvejledere, kontantlærere, klasselærere, kollegiale vejledere – og mange flere. Bogen kan bruges i undervisningssammenhænge, f.eks. på diplomuddannelsen i uddannelses-­, erhvervs-­ og karrierevejledning samt i vejledningsmoduler i pædagogisk diplomuddannelser. Samtidig kan lærere have glæde af bogen, både i relation til arbejdet med enkelte elever og med hele klassers trivsel.

    Bogen indeholder desuden arbejdsark til brug i vejledningsarbejdet, og følgende bilag kan frit hentes til vejledningsbrug:


Video/andet



Bibliografi

  • Enggaard, E. & Tolstrup, M. (2010). Guide til bedømmere. Realkompetencevurdering. Diplomniveau. Vejledning. NVR. http://www.viauc.dk/projekter/NVR/udgivelser/Documents/RKV%20guide%20til%20diplomvurderinger.pdf
  • Tolstrup, M. (2002). Brugen af skolens rum. I Skolen i morgen, nr. 7, maj.
  • Tolstrup, M. (2004). Vejledningsdidaktik I FORMIDL, nr. 3, marts.
  • Tolstrup, M. (2006). Vejledningsdidaktik. I Skårup Seminariums Årsskrift.
  • Tolstrup, M. (2010). Positiv psykologi set i tværkulturelt lys – Interview med Antonella Della Fave. I Kognition & pædagogik, nr. 78, s. 50-54.
  • Tolstrup, M. (2010). Refleksioner over positivitet og det gode liv – Interview med Barbara Fredrickson. I Kognition & pædagogik, nr. 78, s. 26-38.
  • Tolstrup, M. (2013). Ressourceorienteret didaktik i specialpædagogikken. I Specialpædagogik, december.
  • Tolstrup, M. (2014). Involvér eleverne – det er dem, det drejer sig om. I Vejlederforum, nr. 4.
  • Tolstrup, M. (2014). Ressourcefokuseret vejledning. København: Dansk Psykologisk Folag.
  • Tolstrup, M. & Andersen, J.P. (2014). Nye krav til kollektiv vejledning. I VejlederForum Magasinet, september.
  • Tolstrup, M. & Enggaard, E. (2009). "Jeg får et billede af et meget grundigt menneske". I Fokus på RKV, nr. 3, s. 19-29.
  • Tolstrup, M. & Enggaard, E. (2007). Realkompetencevurderingen og UC’erne. NVR
    http://www.viauc.dk/projekter/NVR/Documents/Udgivelser/Realkompetencevurderingen%20og%20UCerne.pdf
  • Tolstrup, M. & Lippert, T. (2013). Uddannelsesparathed er en proces vi samarbejder om. I Vejlederen, december.

In press

  • Tolstrup, M. (in press, primo august 2015). Uddannelse og job og den kollektive vejledning. Aarhus: Turbine Forlaget


     

Bog E-bog AKT-vejledere, UU-vejledere, vejledere i jobcenter regi m.fl. får her en række konkrete ideer til at arbejde ressourceorienteret - både i individuelle, gruppevise og kollektive vejledningssammenhænge.

349,00 kr. m/moms
239,00 kr. m/moms

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

Med denne bog har Brené Brown startet en verdensomspændende debat om, hvordan vi lægger ledelsesflosklerne bag os og leder med mod, hjerte og integritet.
Udkommer Torsdag 5. september 2019

, , , , , ,
Tidsskrift om DIALOG > UDVIKLING > LEDELSE > ORGANISATION
Udkommer Onsdag 18. september 2019

,
Nyt prøvemateriale til mellemtrinnet. EVALD afdækker elevernes forståelse af fag- og skønlitterære tekster.
Udkommer Søndag 29. september 2019

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Der er ingen kommende forlagsarrangementer

Øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.