
Social kapital i aktion
Veje til samarbejde om kerneopgaven
Social kapital er et velfungerende samarbejde om kerneopgaven med fokus på tre elementer:
- Tillid
- Retfærdighed
- Samarbejdsevne
Samarbejdskvaliteten er afgørende for kvaliteten i kerneopgaven og effekterne heraf:
- Produktivitet og effektivitet i kerneopgave
- Et godt arbejdsmiljø
- Nytænkning af kerneopgaven
Bogen er et bidrag til praktiske tilgange og måder at kommunikere på for at øge den sociale kapital i et arbejdsfællesskab. Den er skrevet som et selvstændigt supplement til bogen Social kapital i organisationer fra 2014. Bogen rummer praktiske eksempler fra mange forskellige typer arbejdspladser. Igennem arbejdet med social kapital har forfatterne videreudviklet ideer og metoder og udarbejdet en søgemodel, som præsenterer veje til samarbejde om kerneopgaven. Søgemodellen indgår i bogen men er også lavet som et separat værktøj, der følger med som indstik i bogen. Det er muligt at købe ekstra eksemplarer af søgemodellen (varenr. 2789-05).
Bogen består af en lang række eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med sit samarbejde om kernopgaven med fokus på forskellige aspekter af social kapital. Desuden ser bogen på social kapitals effekter.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2015
- ISBN (Bog)
- 978-87-7158-278-9
- ISBN (E-bog)
- 978-87-7158-279-6 (ePub)
- Antal sider
- 200
Om serien
Bogen indgår i ERHVERVSPSYKOLOGISERIEN, der handler om psykologien i vores arbejdsliv.
Bøgerne i serien giver indblik i de psykologiske aspekter af vores hverdag på jobbet og kommer med konkrete råd til, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsliv – i såvel privat som offentligt regi.
Anmeldercitater
Bogen tilbyder efter min bedste vurdering en velassorteret værktøjskasse. Konsulenter, ledere, undervisere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdergrupper kan have meget glæde af den.
Vibe Strøier, Magasinet P, maj 2016
Med Social kapital i organisationer gav Moltke og Graff et fremragende bud på den svære opgave at gøre social kapital-perspektivet håndgribeligt og brugbart uden at gøre vold på begrebets åbne karakter. I denne bog tager de skridtet videre og gør begreberne om social kapital konkrete og levende. Med sine mange hverdagsnære eksempler, metoder og spørgsmål er bogen det hidtil bedste bud på, hvordan man kan arbejde praktisk – og udogmatisk – med værdien af stærke samarbejdsrelationer.