Vokset op med alkoholproblemer
Barndom og voksenliv - konsekvenser, modstandskraft og frigørelse
Bogen har til formål at hjælpe voksne børn fra familier med alkoholproblemer med at forstå alkoholproblemet, føle sig respekteret og forstået samt finde frem til de ressourcer, man har fået med sig i tilværelsen. Samtidig giver bogen konkrete forslag til, hvordan man overvinder kampen mod bl.a. angst, depression, lavt selvværd, problemer med at skabe relationer til andre og måske endda også alkoholmisbrug som konsekvens af at have levet i en familie med alkoholproblemer.
Med udgangspunkt i den cirkulære systemteori beskriver forfatteren forskellige aspekter af den personlige og sociale udviklingsproces, som voksne børn fra familier med alkoholproblemer gennemgår. Bogen er bygget op i to dele, hvor første del handler om perspektiverne ved alkoholproblemet, mens anden del består af en samling casehistorier, der beskriver de forskellige problematikker, voksne børn fra familier med alkoholproblemer har i hverdagen. Læseren vil få forståelse af, hvad alkoholproblemer er, hvordan det påvirker børn og voksne, og hvad man skal være opmærksom på for at undgå at bære nogle uhensigtsmæssige reaktionsmønstre med sig videre i tilværelsen.
Bogen henvender sig primært til voksne, der er vokset op i familier med alkoholproblemer men også til forældre med aktuelle/tidligere alkoholproblemer, alle som i deres omgangskreds har personer med alkoholproblemer samt behandlere, rådgivere og psykologer.
Fakta
- Udgivelsesår
- 2009
- ISBN (Bog)
- 978-87-7706-570-5
- Antal sider
- 300
Anmeldelser
Birgit Trembacz har en suveræn evne til at fremstille kompliceret teoretisk stof på en måde, så enhver kan være med [...] Selvom bogen primært henvender sig til de voksne børn, kan den varmt anbefales som inspiration til behandlere og alle, som i øvrigt har interesse for alkoholproblemer.
Marianne Kargaard, Misbrugspolitisk Magasin
En meget fin og allround bog om et alvorligt emne [...]
Lis Pedersen, Lektørudtalelse, DBC
Relaterede varer
-
Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer
Barnet i en familie med alkoholproblemer bruger al sin energi på at få familien til at fungere og må ofte tilsidesætte egne behov og udvikling af egen personlighed. For barnet er det vigtigste, at den voksne kommer ud af sit misbrug og får det godt igen, men de har også brug for hjælp til at komme videre og forebygge problemer…
250,00 kr. -
Min familie har et alkoholmonster
Et hæfte til unge og voksne, der vokset op i en familie med alkoholproblemer.
60,00 kr. -
Det grønne alkoholmonster
Bo er meget glad for sin far. Når alkoholmonstret ikke er der, er far både skæg og klog. Men når monstret kommer, bliver far helt anderledes
130,00 kr. -
Misbrug i psykologisk perspektiv
Man kan møde mennesker med misbrug alle steder. Bogen kortlægger misbrugets logik og beskriver den faglige medmenneskelighed og professionelle relationskompetence, der er central i mødet med mennesket bag rusen.
295,00 kr.