Af Anna-Marie Helfer

Vores klasse 1 – Alma

Læs let - lix 5

  • Antal
    -
    1
    +
    60,00 kr.
I alt
60,00 kr.
48,00 kr. ekskl. moms

Alma bor hos sin far.
Hendes mor er rejst.
Men i dag kommer hun. Det ved Alma.
Alma har nemlig fødselsdag.
Og mor har lovet det. Alma venter og venter.
Og hun kommer i tvivl.
Måske kan man ikke stole på mor?
ALMA er første bog i serien om børnene i Vores klasse – historier for de allerførste læsere.

VORES KLASSE er en serie letlæsningsbøger til læsning i indskolingen. Serien tager udgangspunkt i en almindelig skoleklasse med forskellige børn. De har hver sin hverdag, og vi følger dem i og udenfor klassen og i deres venskaber på kryds og tværs i en genkendelig hverdag.

Hver bog behandler et tema eller et dilemma, som gør bøgerne velegnede til samtale og diskussion – både i klassen og hjemme. Her kan børnene se, hvad der fylder i andre børns liv, og de kan sætte sig i andre børns sted.

Eleverne kan læse bøgerne i klassen, hvor læreren taler med eleverne om opgaverne. Hvis eleverne befinder sig i slutningen af indskolingen, kan de læse de seks forskellige bøger i grupper og på den måde arbejde med de forskellige temaer.

Alle bøger i serien har lixtal 5.

Bøgerne i serien VORES KLASSE er illustreret af Pauline Drasbæk.

Fakta

Udgivelsesår
2019
ISBN
978-87-7158-657-2
Antal sider
32

Om forfatteren

AH
Anna-Marie Helfer

Anna-Marie Helfer er uddannet lærer og har siden taget et sidefag i psykologi. Gennem sit professionelle virke som folkeskolelærer har hun sunget, danset og fortalt i mange år. I 1998 valgte Anna-Marie at blive fuldtidsfortæller, forfatter og foredragsholder.

Gratis læseopgaver til bogen

Læseforståelsesopgaverne er udarbejdet som støtte til eleverne, så de får arbejdet med det svære indhold, både i tema og tekst. Opgaverne er delt op i før, under og efter læsning og stilladserer elevernes læseforståelse.

Download læseopgaver til ALMA her.

Anmeldelser

I letlæsningsform får børn i indskolingen her indhold med tyngde. Det er svære og meget relevante temaer, som behandles. […] Klar anbefaling!

DBC Lektørudtalelse

Relaterede varer