Symptomer og årsager

Stress betragtes ikke som en sygdom eller en selvstændig diagnose, men som en belastningstilstand  udløst af en længerevarende periode, hvor kravene i livet overstiger ens ressourcer. Kravene kan være af kvantitativ, kompleks eller følelsesmæssig karakter.

Belastningstilstande udløser en ændring i kroppen, og stress kan komme til udtryk i både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Af fysiske symptomer kan nævnes hovedpine, hjertebanken, svimmelhed og generelle smerter. De psykiske symptomer kan være træthed, indre uro, koncentrationsbesvær og lav selvfølelse. Søvnløshed, vrede og ændrede kostvaner er eksempler på adfærdsmæssige symptomer. I nogle tilfælde kan stress føre til følgesygdomme såsom depression og angst. I bogen Kort & godt om STRESS af psykologerne Yun Ladegaard, Pernille Rasmussen og Malene Friis Andersen samt læge Bo Netterstrøm kan man få dybere indblik i rækken af stresssymptomer samt årsagerne til stress, behandling, og hvad man kan gøre selv og som pårørende for at forebygge og reducere stress. De skriver, at årsagerne til stress både kan findes på arbejdet og i privatlivet, men at undersøgelser dog peger på, at arbejdet udpeges som central kilde. Ofte er det en kombination af belastninger på arbejdet og hjemmefronten.

Stress på arbejdspladsen

Typiske udløsende faktorer for stress i forbindelse med arbejdet er lav indflydelse, store krav, uretfærdighed og følelsesmæssige belastninger. Organisationsændringer og ændringer af andre arbejdsbetingelser og rammer kan udløse stressreaktioner, fordi det kan ændre medarbejdernes vilkår for at udføre deres arbejde tilfredsstillende, hvilket kan lede til en følelse af utilstrækkelighed hos den enkelte.

”Oplever man tilstrækkelig store belastninger eller mange belastninger, kan man gå ned med stress. Og det er uanset hvor robust man ellers synes at være.”

Fra bogen Kort & godt om STRESS

I sin bog Det kunne være så godt præsenterer psykolog Malene Friis Andersen et menneskesyn, som det ifølge hende er gavnligt at bygge organisationer og arbejdsfællesskaber på, men som ofte bliver glemt eller er meget lidt til stede på arbejdspladserne i dag. Hun fremhæver, at hvis der ikke skabes grobund for de aspekter, der er vigtige for mennesker, kan det lede til stressreaktioner over længere tid. Det drejer sig om plads til refleksion, fornemmelse af mening og sammenhæng, følelse af at indgå i givende fællesskaber og mulighed for autonomi, selvbestemmelse og indflydelse.

Unge og stress

I bogen Kort & godt om UNGE & STRESS skriver forfatterne Freja Filine Petersen, Leila Colding Lagermann og Anne Maj Nielsen, at stress hos unge er anderledes end hos voksne. Årsagerne er nogle andre, og det kommer til udtryk på andre måder. Mange unge oplever stress på grund af belastninger i skolen eller på studiet. Det kan være præstationspres udløst af forventninger udefra eller fra dem selv, både fagligt og socialt. Derudover skal de ofte navigere i en travl hverdag med fritidsaktiviteter og fritidsjob og har meget lidt tid til hvile. Der kan også være medvirkende faktorer på hjemmefronten, hvor den unge skal finde sig til rette i overgangen mellem barndom og ungdom. Kommunikationen med forældrene kan blive udfordret, og eventuel travlhed og stress hos forældrene kan påvirke den unge.

”Det er ekstra vigtigt med tid og interesse for de unge, der er ramt af stress, hvis forældre vil skabe og opretholde god kontakt.”

Fra bogen Kort & godt om UNGE & STRESS

Symptomerne hos den unge kan også opdeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. De fysiske kan for eksempel være hovedpine, vægttab og hyppige infektioner, og af psykiske symptomer ses blandt andet træthed og koncentrationsbesvær. De adfærdsmæssige kan være søvnproblemer, øget brug af stimulanser og højt sygefravær. Som forældre kan man opleve, at den unge trækker sig fra familiens aktiviteter. Nogle unge reagerer med irritation og vrede, mens andre bliver nedtrykte.

Forebyggelse og reducering

Arbejdspladsernes samt skole- og uddannelsessystemets indretning og krav har som nævnt betydning for udviklingen af stressreaktioner. Det, man selv kan gøre, er blandt andet at tale med nogen, lære at prioritere, få hjælp til aflastning og skabe plads til søvn, hvile og sunde vaner.

Tal med nogen: Forfatterne til Kort & godt om STRESS fremhæver det at tale med nogen som et vigtigt element i vejen ud af stress. Det kan være familiemedlemmer, venner og kollegaer. På arbejdspladsen kan man tale med sin leder om, hvordan man skaber nogle mindre belastende forhold, men der er også mulighed for først at tale med en tillidsrepræsentant eller HR-medarbejder.

Planlæg, prioritér og opsøg aflastning: Planlægning, prioriteten og aflastning er andre vigtige aspekter. Her skal man have fokus på at lave realistiske og overskuelige planer og prioriteringer med plads til pauser, så man ikke ender med en følelse af at være bagud. Man kan opsøge hjælp og aflastning til både arbejdsopgaver og opgaver i hjemmet.

Skab plads til søvn, hvile, motion og kost: Søvn, restitution, motion og sund kost er vigtigt for såvel unge som voksne. Hvile og restitution kan man opnå ved at prioritere fritid, alenetid og tid i naturen. Også mindfulness og meditation kan forebygge stress.