tema

Børn & unges trivsel

Flere børn og unge mistrives - og meget tyder på, at corona-nedlukningen har gjort ondt værre. Børnene har måttet undvære skole, venner og alt det sociale, der er så vigtigt. Det har konsekvenser for dagligdagen og trivslen - både på den korte og lange bane.

Image

Under corona-nedlukningen bliver der nærmest dagligt slået alarm om, at børn og unge mistrives, fordi de er afskåret fra aktiviteter og venner i skole og fritiden. Nogle børn og unge er ensomme, andre bekymrer sig om nuet og fremtiden. Den ringere trivsel kan føre til stress, angst, depression og andre psykiske reaktioner. Særligt bekymrede meldinger er der i forhold til børn fra ressourcesvage familier, som ikke har overskud til at støtte børnene og hjælpe dem godt igennem.

Stress og mistrivsel kan have store konsekvenser.

Men også børn, der ellers ikke var i risiko, kan få psykiske udfordringer i kølvandet af nedlukningen. Allerede inden corona-krisen udtrykte flere fagfolk – understøttet af de årlige trivselsundersøgelser – bekymring for børn og unges generelle psykiske trivsel. Særligt er der over de seneste år er der mere stress, angst og depression blandt børn og unge. Undersøgelser viser, at de unge er den gruppe i befolkningen, der føler sig mest ensomme og stressede under coronaen – og at det er stigende.

Trivsel er vigtig for børns udvikling

Børn og unges trivsel er vigtig for deres udvikling – personligt, socialt og fagligt. Nogle børn buldrer og brager, når de ikke trives, andre er mere stille og kan mistrives over længere tid, uden nogen opdager det.

De fleste børn har perioder i løbet af opvæksten, hvor tingene ikke spiller på den rigtige måde. Nogle børn har forbigående udviklingskriser eller kortere perioder med mistrivsel, andre oplever problemer eller konflikter i familien, skolen eller blandt vennerne. Og nogle børn har så alvorlige problemer med trivslen, at det truer deres udvikling. Det kan hænge sammen med skolevægring, stress, angst, depression, spiseforstyrrelser, ADHD, ADD, OCD, autisme eller andet.

Hvis man har en bekymring for et barn eller en ung, er det vigtigt at reagere. Hvad skyldes mistrivslen? Hvad kan man gøre? Kan man ændre nogle ting derhjemme eller i skolen? Skal man søge professionel hjælp?

Skolevægring

Mistrivsel hos børn i skolealderen kan vise sig ved, at barnet ikke vil i skole. Skolevægring var et stigende problem i tiden før corona-nedlukningen, og det er endnu ikke til at sige, om problemet vil være lige så stort, når skolerne åbner helt op igen. Skolevægring er et komplekst problem, og det kan være barnets måde at reagere på mistrivsel i skolen, problemer derhjemme eller andre udfordringer, der påvirker barnets hverdag.

“Skolevægring er ikke et enkelt og overskueligt problem. Og derfor er der heller ikke nogle enkle løsninger. Man kan ikke lige fixe det ved at gøre sådan og sådan. Et sammensat problem kræver sammensatte løsninger, med bidrag fra hjem og skole og andre professionelle,” skriver psykolog Anne Vibeke Fleischer i bogen Jeg vil ikke i skole, der handler om skolevægring.

Stress hos unge

En del unge føler sig pressede af krav og forventninger fra skole, forældre og venner. Med corona-pandemien og nedlukningen af skoler og det sociale liv er unges hverdag ikke blevet nemmere. Hverdagen har forandret sig meget for de unge, der står et vigtigt sted i livet.

Ungdommen er i forvejen en følsom tid, hvor meget er i forandring. Derfor har nedlukningen af uddannelser og samfundet været en ekstra udfordring for de mange unge, som var i gang med en ungdomsuddannelse eller måske lige er flyttet hjemmefra og har taget fat på en uddannelse. Mange unge har følt sig ensomme og isolerede fra omverdenen midt i de ungdomsår, der under normale vilkår ville have budt på aktivt studie- og fritidsliv, fest og farver – og en masse sociale aktiviteter sammen med andre unge. Nogle har udfordringer med lavt selvværd, præstationsangst og ordblindhed. Og situationen kan være særlig svær for den gruppe af unge, der i forvejen døjer med ensomhed eller stress, angst, depression eller andre udfordringer som autisme, ADHD, ADD, misbrugsproblemer eller andet.

Før covid-19 var der allerede fokus på stress hos unge. I bogen Kort & godt om UNGE & STRESS kan man læse mere om problemet:

“Tallene viser, at selvom størstedelen af de unge trives, findes der en del unge, der oplever stress. … For unge kan stress og mistrivsel altså have store konsekvenser, dels fordi det kan påvirke deres selvforståelse negativt, men også fordi det kan påvirke den videre vej i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at forholde sig til stress blandt unge,” skriver forfatterne Freja Filine PetersenLaila Colding Lagermann og Anne Maj Nielsen, der forsker i unge og stress.

Bøger om trivsel hos børn og unge

Nedenfor finder du et bredt udvalg af bøger om trivsel hos børn og unge. Nogle af bøgerne bhandler om særlige udfordringer – andre om trivsel, familieliv og skoleliv generelt. Nedrest på siden finder du et stort udvalg af børnebøger om psykologiske emner. Bøgerne er inddelt i tre sektioner.

  • Trivsel hos børn
  • Trivsel særligt hos unge
  • Børnebøger om trivsel

Trivsel hos børn

Trivsel særligt hos unge

Børnebøger